Kronprinsparret viste helt nye sider af sig selv, mens hele Danmark var lukket ned. Og så kom prinsesse Isabella på alles læber til sin storebrors konfirmation.

Kronprinsfamiliens forbrug af sociale medier eksploderede i løbet af foråret, og således blev danskerne vant til at følge med i deres liv på en ny måde.

Kronprins Frederik og kronprinsesse Mary brugte flittigt Kongehusets Instagram til at fortælle danskerne, hvordan de brugte tiden under nedlukningen. Det gav et unikt indblik i Kongehusets privatliv, som danskerne tog til sig.

Men da prins Christian skulle konfirmeres, var det hans lillesøster prinsesse Isabella, der løb med opmærksomheden.

Prins Christians blev konfirmeret Fredensborg Slotskirke lørdag d. 15. maj 2021.
Prins Christians blev konfirmeret Fredensborg Slotskirke lørdag d. 15. maj 2021. Foto: Bax Lindhardt
Vis mere

Under pressefotograferingen på trappen bag Fredensborg blev prinsessen pludselig i tvivl, om hun skulle gå med sin farmor ind, eller om hun skulle blive på trappen. Og da kronprinsesse Mary henvendte sig til prinsesse Isabella, blev hun tydeligt irriteret.

»Jeg skulle jo med farmor, er du helt væk?,« sagde prinsesse Isabella til Kronprinsessen

Klippet gik viralt, og pludselig var en ny royal superstjerne født.

Prinsesse Isabellas ord medførte også en heftig debat om hendes opførsel.

Men det var bare startskuddet for en vildt år for prinsesse Isabella. Under EM i fodbold løb hun flere gange med opmærksomheden under kampene i Parken.

Ikke mindst da hun blev stjerne på Anders Hemmingsens Instagram-profil under Danmark-Rusland-kampen. Ifølge Hemmingsen spurgte han prinsessen, om hun ville med på en selfie, og det ville hun hjertens gerne.

Billedet gik viralt, og danskerne elskede det.

Anders Hemmingsen tog en selfie med prinsesse Isabella til EM-landskamp tidligere på året. Det sjældne billede lagde han op til stor opmærksomhed på sin Instagram-profil.
Anders Hemmingsen tog en selfie med prinsesse Isabella til EM-landskamp tidligere på året. Det sjældne billede lagde han op til stor opmærksomhed på sin Instagram-profil. Foto: Privat
Vis mere

Ekspert i sociale medier og kommunikation Benjamin Elberth roser Kongehuset for brugen af de sociale medier under pandemien.

»Kongehuset har stadig imponerende højt engagement på deres kanaler på Facebook og Instagram, og de har en voldsomt høj kadence og har en fast følgerskare på begge kanaler, der engagerer sig i deres ting. Det lykkes dem at gennemføre en stil, hvor vi ser pæne billeder,« siger han til B.T.

Hvad synes du har fungeret bedst og dårligst?

»Det fungerer godt med masser af billeder, men det bliver også meget poleret, og der er ikke meget fornyelse eller noget overraskende. Af og til ligner det de billeder, man ville kunne finde ved at bladre op i alle andre medier. Når Kongehuset har været bedst, har der både været tone, lyrik og symbolik i deres billeder. Og der er gået helt utroligt meget Mary i den,« forklarer han.

Dronning Margrethe, kronprins Frederik, kronprinsesse Mary, prins Christian, prinsesse Isabella, prins Vincent og prinsesse Josephine holdt påske på Marselisborg Slot i Aarhus.
Dronning Margrethe, kronprins Frederik, kronprinsesse Mary, prins Christian, prinsesse Isabella, prins Vincent og prinsesse Josephine holdt påske på Marselisborg Slot i Aarhus. Foto: Kongehuset
Vis mere

Hvad kunne de have gjort anderledes?

»De holder en meget høj kadence, og det vil sige, at man skal være meget glad for dem, hvis man skal følge dem, fordi de nærmest er i ens strøm konstant. Vil de ud til et bredere publikum, så skal de sørge for, at indholdet er seværdigt og læseværdigt for andre end de trofaste følgere. De kunne også have gjort mere for at tegne, hvilket monarki vi kommer til at få under vores næste konge. Og de kunne have valgt at skabe endnu mere sammenhængskraft i en tid, hvor vi har haft behov for nogen, der gjorde det. Det er blandt andet lykkedes for vores landshold,« siger Elberth.