Traditionen tro sætter dronning Margrethe nytårsaftenen igang med en tale til nationen den 31. december klokken 18:00 live i både tv, radio og på DR's hjemmeside.
I år gør hun det for 47. gang, og vores 78-årige regent har sine faste vaner at holde sig til, når det går løs.
Kongehuset har i den anledning nedfældet ti fakta om Dronningens nytårstale, som du måske ikke vidste.
1. Det foregår ikke altid på Amalienborg
De fleste nytårstaler afholder dronning Margrethe fra sit modtagelsesværelse i Christian IX's Palæ på Amalienborg. Det rum hun normalt bruger, når der for eksempel er ministerbesøg. I år holder hun dog talen fra Fredensborg Slot, da man er igang med en 'større renovering af afløbsinstallationen på Amalienborg Slotsplads ved Amaliehaven'. Havesalen på Fredensborg Slot bruger hun hver gang håndværkere er igang på Amalienborg.
2. Det er altid live
Siden dronning Margrethes farfar, kong Christian den 10., i 1941 første gang holdt nytårstale til nationen, er det sket live. De første mange år i radioen og siden 1958 også i tv på DR.
3. Lille tv-hold
Før dronning Margrethe sætter sig ved skrivebordet for at holde sin tale, gør et lille tv-hold rummet klar med installering af lys og lyd. Der bliver brugt ét kamera, som langsomt zoomer ind på Dronningen, og der er kun en kameramand og en repræsentant fra tv-holdet til stede. Der er et nødkamera tilsluttet, i tilfælde af hovedkameraet ikke virker. Det er endnu aldrig sket. I 2016 røg signalet dog for 1,3 millioner Yousee-kunder, som dermed gik glip af talen.
4. Siger aldrig 'søens folk'
Det er ifølge kongehuset.dk en vedvarende myte, at Dronningen altid bruger vendingen 'sende en hilsen til søens folk'. Det er aldrig sket. Så når Danske spil giver pengene 12 gange igen på lige netop 'søens folk', bør du nok spille på noget andet.
5. Lige efter talen
Når dronning Margrethe har afsluttet sin tale med de berømte ord 'Gud bevare Danmark', stiller hun op til foto og ønsker tv-holdet godt nytår. Derefter tager hun videre til sin egen private nytårsfest.
6. Ikke altid holdt nytårsaften
Det var Christian den niende, der tilbage i 1880'erne begyndte tale-traditionen med en 'skåltale for fædrelandet'. Hans efterfølger Frederik den ottende fik sine taler trykt i landsdækkende dagblade. Og talerne blev holdt ved et nytårstaffel den 1. januar og ikke på selve nytårsaften.
7. Reserve-salen
Når dronning Margrethe, som i år, låner reserve-salen på Fredensborg slot, foregår det i Kong Frederik den 4.s gamle spisesal - Havesalen. Det var her Frederik og Mary blandt andet spiste bryllupskage, da de blev gift i 2004. I salen hænger der desuden et portræt af Kong Christian den niende og Dronning Louise og deres børn og børnebørn.
8. Dronningens overraskelse
Hvert år får Dronningen inden sin tale en blomsterbuket, der matcher hendes beklædning. Ifølge Kongehuset.dk er det hvert år en overraskelse for Dronningen, hvordan blomsterne ser ud.
9. Livgarden er også med
Som man også ser på tv, er Den Kongelige Livgarde altid med ved Dronningens nytårstale. Først træder de an med fane under talen. Og når talen er slut, spiller de så Johannes Ewalds over 200 år gamle konge-sang 'Kong Christian stod ved højen mast'. Livgarden præsenterer gevær, der saluteres og fanen fældes. Normalt foregår det på Amalienborg, men i år sker det i Indre Slotsgård på Fredensborg Slot.
10. »Gud bevare Danmark«
Det var Kong Frederik den ottende, der i 1909 fandt på at afslutte sin nytårstale med 'Gud bevare Danmark'. Sætningen fik særlig betydning under anden verdenskrig, da Danmark var besat af Tyskland.
