For rigtig mange – specielt i den ældre kategori – har Bob Dylan været det helt store navn på årets Roskilde Festival.
Men det ville være synd at kalde onsdagens koncert med legenden for en sprudlende omgang.
Faktisk var det nærmest præcis det modsatte.
Og har man blot brugt en smule tid på at læse om Bob Dylans tidligere koncerter i år, så ville det hurtigt stå klart, at det nærmest bare var en gentagelse af de forrige.
Dylan spillede så godt som præcis de samme numre. Det gjorde han i øvrigt siddende bag sit klaver.
En af de helt store klapsalver fra publikum var da også, da legenden rejste sig fra sit sæde og på usikre ben gik fra scenen.
Specielt ophidsende var det ikke, selvom både Bob Dylan og bandet, som koncerten skred frem, livede en smule mere op og blev mere velspillende.
Det ville da også være en overdrivelse af rang at kalde Bob Dylan for en publikumspleaser.
Han taler aldrig til publikum til sine koncerter – noget han ikke har gjort i omkring tre år – og Roskilde var heller ingen undtagelse.
Ikke så meget som et 'thank you' efter applaus kunne det blive til.
Ej heller spillede Bob Dylan mere end et par af de kæmpehit, han har i bagkataloget.
Og dem, han så spillede, var så ændrede fra originalen, at det nærmest var helt andre numre.
Det er sgu lige stift nok, legende eller ej.
En ung mand gik forbi undertegnede inden ekstranumrene. »Det er sgu for røvsygt,« sagde han på vej væk fra koncerten.
Helt så skidt var det ikke. Men det kan dog godt være et tidligt bud på en af årets mindre skuffelser på Roskilde Festival.
Men se det på den lyse side. Så kan du tjekke en Bob Dylan-koncert af på din bucketlist, unge mand.
