En ny trend ser ud til at påvirke mange danskere, når de skal vælge et hotel.
Det drejer sig om det, der kaldes 'Tiktok-hoteller'.
I en undersøgelse Hotels.com har lavet, svarer 20 procent, at TikTok har påvirket deres rejsebeslutning.
»Når Hotels.com ser en stigning i søgninger efter hoteller, der trender på TikTok, er det tydeligt, at platformen er blevet en go-to destination for alle typer rejseinspiration,« lyder det fra Hotels.com.
Ikke overraskende er de yngre generationer den vigtigste målgruppe for Tiktok-hoteller.
Helt præcist 48 procent af de unge mellem 18 og 24 år siger, at deres rejsedestinationer er blevet påvirket af indhold på TikTok.
Når det gælder dem mellem 25 og 43 år, er det 27 procent, viser undersøgelsen.
Den ultrapopulære kinesiske app har den seneste tid fået mere og mere fokus.
Alene i USA har TikTok 170 millioner brugere, der hver dag bruger appen på deres telefoner.
Og den republikanske præsidentkandidat Donald Trump har efter længere tids modstand meldt sin ankomst på TikTok.
Læs mere om det HER.
Der er rigtig mange penge at spare for landets boligejere lige nu – både på boligbanklån og bidragssatsen. Hør mere i den seneste udgave af podcasten Spar Kassen, hvor Jens Hjarsbech, cheføkonom i Mybanker, fortæller hvordan.
Lyt hos Apple Podcast, Spotify eller ved at klikke play herunder.

