For andet år i træk falder black friday på en lønningsdag.
Og det kan få danskerne til at gå shop-amok i vilde tilbud.
Men nogle af dem er måske for gode til at være sande, og dem kan svindlere stå bag.
Sådan lyder advarslen fra Jyske Bank i en pressemeddelelse.
»Tjek altid, om webshoppen er ægte. Jeg kan ikke sige det ofte nok. Vær på vagt – især ved de mange tilbud i forbindelse med black friday,« siger Bettina Brask, der er formueøkonom i Jyske Bank.
»Hvis det lyder for godt til at være sandt, så er det det også,« fortsætter hun og appellerer til fornuften generelt, når man køber over nettet.
Det er især på Facebook og Instagram, at svindlere lokker med falske tilbud.
Banken har også samlet en række råd til, hvordan du undgår både sort samvittighed og røde ører på black friday. Dem kan du se i faktaboksen her:
Du kan læse meget mere om at undgå svindel på black friday HER og HER.
Og HER kan du læse om et andet fristende black friday-tilbud, du bør overveje grundigt, før du takker ja.
