Da Ivan Sørensen 30. maj tjekkede sin eBoks, kunne han ikke lade være med at ryste på hovedet. 

Det var dog langt fra en dårlig nyhed, den 68-årige pensionist havde fået fra Udbetaling Danmark.

I overskriften på beskeden stod; 'vi har beregnet, at du har fået udbetalt for lidt i folkepension for 2023'.

Men det var beløbets størrelse, han undrede sig over. 

'Vores beregning viser, at du har fået 3,00 kroner for lidt i pension,' står der i beskeden. 

Ivan undrer sig over, at han overhovedet bliver kontaktet. 

»Der bruges ressourcer på at sende en besked om, at jeg har fået tre kroner for lidt i pension. Det er latterligt. Der burde være under en bagatelgrænse,« siger Ivan Sørensen, der bor i Jægerspris på Nordsjælland. 

Er det ikke meget godt, at det regnes ud, om du har fået den rigtige pension udbetalt?

»Der betyder jo, at skattesystemet skal se på årsopgørelsen for at rette min udbetaling, og det samme sker når forskudsregistreringen skal laves næste gang,« siger han og tilføjer:

Dokumentation: Her er beskeden Ivan Sørensen 30. maj fik i sin eBoks. 
Dokumentation: Her er beskeden Ivan Sørensen 30. maj fik i sin eBoks.  Privat

»Skattesystemet kører som et hjul, og samfundet bliver ikke rigere af det, men de involverede personer bliver ulejliget mange gange.«

B.T. har præsenteret Ivan Sørensens undren for Lene Hougaard-Enevoldsen, der er centerdirektør i Udbetaling Danmark.

Hun forklarer, at der ikke sættes et stort hjul i gang hos Skat på grund af, at en person har fået tre kroner for lidt i folkepension. 

»Systemet er indrettet sådan, at udbetalingen beskattes, når den sker og den påvirker ikke årsopgørelsen for 2023. Det er ikke svært at rette borgers sag, og det sker helt automatisk,« siger hun og tilføjer: 

»Udbetaling Danmark sender brevet med detaljerne for at sikre gennemsigtighed i sagsbehandlingen, så vi sammen med borgeren sikrer at vi har behandlet sagen korrekt.«

Til det har Ivan Sørensen den her kommentar: 

»Det er muligt, at systemet ikke kan udtænkes anderledes, og beklager hvis jeg har forstyrret unødigt. Men det ændrer jo ikke på, at man synes, det er åndssvagt at få at vide i årets sjette måned, at man sidste år fik tre kroner for lidt i  pension før skat.«

Var det i øvrigt omvendt, så Ivan Sørensen skyldte penge, så har borgerne en bagatelgrænse på 250 kroner, mens der altså ikke er en bagatelgrænse for, hvad Udbetaling Danmark må skylde borgerne, oplyser Lene Hougaard-Enevoldsen.  

B.T. har også fortalt om Karsten, der er målløs over en række små afgifter og tillæg i sin regning fra værksted.

Læs mere om det HER.

Rentefald! Endelig! Men hvordan vil renterne udvikle sig det kommende år, og hvad vil det betyde for boligejerne og boligpriserne? Få svarene i denne episode af B.T.-podcasten ‘Spar Kassen’.

Lyt i Apple Podcast, Spotify eller ved at trykke play herunder.

Spar kassen

Den Europæiske Centralbank sænkede torsdag renten for første gang i fem år. Kort efter fulgte Nationalbanken trop.  Men hvad betyder det for dig? Hvor meget står boligejerne potentielt til at spare de kommende år? Og hvorfor botaniserede verdenspressen så intensivt rundt i Christine Lagardes ord efter rentenedsættelsen? Det ser vi nærmere på i dagens program.  Vært: Niels Philip Kjeldsen, redaktionschef for B.T. Penge Gæst; Thomas Ambrosius Pedersen, boligredaktør på B.T. og Euroinvestor Producer: Alex Brøndbjerg Programansvarlig: Niels Philip Kjeldsen, redaktionschef for B.T. Penge Få konkrete og gratis råd til at træffe bedre økonomiske valg i dit liv ved at skrive dig op til nyhedsbrevet Spar Kassen fra Niels Philip Kjeldsen: https://www.bt.dk/privatoekonomi/spar-kassen-faa-konkrete-og-gratis-raad-til-at-traeffe-bedre-oekonomiske