‘Fuldstændig sindssygt’: Anton skylder 30.000 for tandretning, han ikke har fået
Massevis af kunder sidder i saksen, efter en skandaleramt tandlægekæde er gået konkurs.

Massevis af kunder sidder i saksen, efter en skandaleramt tandlægekæde er gået konkurs.

Anton Laursens skæve tænder havde generet ham hele livet, men som 22-årig på elevløn var det svært at skaffe 20.000 kroner til at få dem rettet.
Derfor slog han til, da tandlægekæden Smily tilbød ham en rentefri afdragsordning gennem lånevirksomheden Sundhedplus.
Det skulle han aldrig have gjort.
Kun tre dage senere gik Smily konkurs med et brag, og selvom Anton aldrig kom ned og ligge i tandlægestolen, bliver han nu afkrævet betaling for den fulde behandling plus renter.
»Jeg synes, det er fuldstændig sindssygt,« siger han til B.T.
Det samlede beløb nærmer sig 30.000 kroner, og han forstår ikke, hvorfor han overhovedet skal betale for noget, han ikke har fået.
Kunder bliver stævnet på stribe
Han er ikke alene: 76 Smily-kunder har i november modtaget en stævning fra Sundhedplus, som har arbejdet sammen med den skandaleramte virksomhed indtil 2023.
I alt er der mere end 130 sager mellem Sundhedplus og tidligere kunder. B.T. har været i kontakt med flere af dem.
Lånevirksomheden kræver betaling for behandlinger, som kunder enten aldrig har fået, eller som aldrig blev fuldendt inden konkursen.
Og Sundhedplus har loven på sin side: Det blev slået fast, da en kunde for nylig havde sin sag helt oppe og vende i Højesteret.
Låneaftalerne, som kunderne har indgået, var skruet sammen på en måde, så de ikke var beskyttet af kreditaftaleloven, konkluderede dommerne.
Dermed er kunderne stillet akkurat, som havde de betalt kontant for deres tandbehandling – havde de gjort det, kunne de jo også miste penge, når virksomheden gik konkurs. Dermed har Sundhedplus krav på at blive kompenseret af kunderne, fastslog Højesteret.
Sundhedplus har da også lagt ud for kundernes behandlinger. Men Anton Laursen fik et indtryk af, at Sundhedplus, som dengang hed Denti, var meget tæt knyttet med Smily.

»Jeg var godkendt til et forløb, og der kunne man inde på Smilys hjemmeside se, at man kunne køre det rente- og gebyrfrit. Og der, syntes jeg ikke rigtig, at det stod tydeligt, at det var gennem en anden part.«
Det samme har en tidligere Smily-kunde forklaret i retten: Hun blev guidet videre til SundhedPlus' hjemmeside fra Smily, men hun opfattede de to som værende samme virksomhed.
Advokat: Firmaet bør tage regningen
Advokat Philip Graff, som repræsenterer mange tidligere Smily-kunder, mener ikke, at Sundhedsplus har krav på noget som helst.
Den i dag 25-årige Anton Laursens sag er særlig, fordi han havde en fortrydelsesret på 14 dage, som han hele to gange har påberåbt sig. Første gang efter blot fire dage. Alligevel bliver han stævnet.
»Det savner ethvert grundlagt,« siger Philip Graff.
Men hans kritik af Sundhedplus er bredere.
Han mener, at selskabet, sammen med Smily, har lokket kunder til at købe dyre tandretninger, som de ellers ikke havde haft råd til, gennem en favorabel rentefri afdragsordning.
»Så må man også tage det sure med det søde,« siger han.
Med det mener han, at Sundhedplus, som måske har høstet ekstra kunder på aftalerne, nu også må hæfte for tabene.
Da Smily gik konkurs i marts 2023, var der kun 20.800 kroner i kassebeholdning, viser et kuratornotat, som B.T. har set.
Imidlertid havde firmaet hundredvis af aktive tandbehandlingsforløb.
Ifølge B.T.s oplysninger var nogle kunder, ligesom Anton Laursen, blevet optaget kort før konkursen.
Med andre ord ser det ud til, at Smily indgik aftaler med patienter, som virksomheden næppe har haft mulighed for at overholde.
Samtidig kom selskabet ud af 2021 med negativ egenkapital.
Advokat Philip Grof mener, at Sundhedplus skulle have haft bedre styr på, hvad Smily var for et firma.
'Ulykkelig situation,' siger direktør i SundhedPlus
Direktøren i Sundhedplus, Caspar Hallas, kalder hele affæren en »ulykkelig situation«, men henviser til dommen i Højesteret, som slår fast, at Sundhedplus har loven på sin side.
»Det er supersørgerligt for alle parter,« siger han. »Når virksomheder går konkurs, er der altid tabere. I det her tilfælde er det både os og forbrugerne.«
Caspar Hallas kender godt til sagen om Anton Laursen, som er blevet stævnet, selvom han har påberåbt sig fortrydelsesretten.
Jeg tænker, den er klokkeklar, hvis han har gjort brug af fortrydelsesretten: så skal han vel ikke betale noget?
»Det lyder helt klart sådan, jeg er ikke lige inde i sagerne, men vi sidder og kigger på dem enkeltstående, og det er klart: det der lyder jo som en sag, som er klokkeklar,« anerkender direktøren.
Direktøren kendte ikke til Smilys katastrofale økonomi op til konkursen, siger han.
De gik konkurs med 20.800 kroner i kassen. Hvornår blev I klar over, at Smily var konkurstruet?
»På samme tid som alle andre.«
Var du venner med Morten Nordsted Jacobsen (tidligere direktør i Smily)?
»Nej, nej, nej. Altså, vi har jo så oparbejdet et forretningsforhold over det halvandet år, og vi har fælles bekendte, men jeg har aldrig mødt Morten før det her.«
Så I var ikke venner op til konkursen her?
»Nej ... Jamen altså, venner er jo et vidt begreb. Vi har lavet forretning sammen på baggrund af det, han lavede, og det, vi laver,« siger Caspar Hallas.
Han har heller ikke sagt noget til dig om, at det gik dårligt med økonomien?
»Næ, ikke ... Jeg har ikke fået noget at vide, som andre ikke har fået at vide. Vi blev ligeså overraskede over den konkurs som alle andre.«
Kigger man bort fra, hvad retten siger, men på hvad der er rimeligt: Synes du, det er fair, at en mand i 20'erne, som har betalt 20.000 kroner for en tandretning, han ikke har fået, skal betale penge til jer?
»Jeg har utrolig meget sympati for de forbrugere, som er kommet i klemme på grund af Smilys konkurs. Men jeg må bare sige, at vi forholder os til loven. Og vi opererer og arbejder under loven.«