Maria Andersen havde sparet op længe for at få rettet sine skæve tænder, og på tandklinikken Smily i Aarhus virkede de søde og professionelle.

Derfor tøvede hun ikke med at betale 20.000 kroner for skinnebehandlingen, som skulle have taget seks måneder. Nu, et år senere, er hun stadig ikke færdigbehandlet – men Smily er holdt op med at tage telefonen. Torsdag kan B.T. imidlertid berette, at selskabet er gået konkurs.