Amalie Eir fornemmer, at noget har ændret sig i supermarkedet.

»Leverpostejen, føler jeg nogle gange, er blevet mindre,« siger den unge kvinde.

B.T. møder hende en fredag morgen nær Føtex i Rødovre Centrum, mens børnefamilier og pensionister strømmer til for at fylde indkøbskurvene.

Og selvom dagligvarepriserne måske er faldet i løbet af det seneste år, er det generelt blevet dyrere at handle end tidligere.

Samtidig oplever flere, ligesom Amalie Eir, at varer er blevet mindre. Og de har ret.

At der er mindre leverpostej i Stryhns grovhakkede er ikke bare noget, Amalie Eir føler – pålægsgiganten har skruet ned for indholdet i løbet af de senere år.

Det samme har flere andre producenter. Spangsberg kommer fire af deres luksusflødeboller i en kasse, hvor der før i tiden var fem. Magnum-is er blevet mindre, Marabou er blevet mindre, chips-poser har færre chips.

I løbet af 2026 har den svenske brødgigant Pågen pludselig valgt at komme 40 gram færre gifler i en pose. (Pågen vil ikke oplyse til B.T., om man også har sat prisen ned. »Prisen i butikken fastsættes af forhandleren,« lyder det i en mail.)

'Shrinkflation' kaldes det, når produkter bliver mindre, uden prisen følger med. Listen over eksempler er lang.

»Det er noget, der gør markedet uigennemskueligt,« siger cheføkonom hos Forbrugerrådet Tænk, Morten Bruun Pedersen. 

Forbrugerrådet begyndte efter inflationen for alvor steg i 2022 at få flere henvendelser fra folk, som havde bemærket, at produkterne skrumpede.

Morten Bruun Pedersen mener, at »det snerper hen ad vildledning«.

Godt nok skal producenter oplyse, hvor mange gram deres pakker indeholder, medgiver han. »Men hvor mange har tid til at stå med luppen og kigge på det?,« spørger økonomen.

Også Amalie Eir er godt utilfreds med fænomenet:

»Jeg synes lidt, det er et problem – i forhold til at priserne i sig selv stiger – at man så også putter mindre i produkterne, uden at brugerne egentlig lægger mærke til det,« siger hun.

»Det bliver jo ikke kommunikeret, at der er mindre i,« tilføjer hun.

Føler du, at du bliver lidt snydt?

»Ja, en smule.«

Det gør mange tilsyneladende: Instagram-profilen Verdensbillede, som laver indhold om forbrugsstof, har i de senere år oplevet, at deres videoer om shrinkflation fik massiv interesse og gik viralt.

»Jeg tror, at man som forbruger oplever en form for magtesløshed,« siger den ene person bag den anonyme profil, som har 10 års erfaring i markedsføring og har set mange af de tricks, som producenterne bruger. For det er ikke noget nyt fænomen.

For eksempel lavede Toblerone for mange år tilbage større mellemrum mellem de ikoniske chokoladepyramider, så det ikke fremstår helt tydeligt, at der er kommet færre.

I Coop, som driver Super Brugsen og Kvickly, lyder det fra pressechef Jacob Lassen, at  forbrugerne selv kan tjekke varernes kilopris, som står med småt. »Vi oplyser altid kiloprisen på varen,« skriver han i en mail.

Men hvor meget hjælper det, hvis man ikke løbende fører protokol over varernes pris i vægt?

»Det er svært at gennemskue,« tilføjer manden bag Instagram-profilen Verdensbillede. »Ja, selvfølgelig kan man bare kigge på kiloprisen, men du har jo ikke rigtig noget referencepunkt.«

Forbrugerrådet Tænk efterlyser, at producenter i højere grad gør opmærksomme på, når der er mindre af produktet i pakkerne.

Producenter skilter jo med, når der er kommet mere i pakke, bemærker han.

»Så kan man vel også gå den anden vej.«

Økonomen anerkender, at det står folk frit at lade være med at købe produkterne, hvis de ikke kan lide prisen, men han giver ikke meget for argumentet om, at markedet er frit.

»Jeg er da fuldstændig enig i, at det er et frit marked, men et frit marked fungerer jo ikke, hvis ikke man kan gennemskue skjulte prisstigninger,« mener han.

»Det argument preller af som vand på en gås på mig.« 

Shrinkflation er også en sag, politikere har blæst til kamp imod.

»Vi bliver snydt, så vandet driver, når vi køber ind,« skrev Enhedslistens politiske ordfører Pelle Dragsted i et Facebook-opslag sidste november.

Han ønsker »en mærkningsordning mod shrinkflation«.

»Så alle fødevarer tydeligt mærkes, når producenten gør indpakningen mindre for at hæve kiloprisen. Så vi ikke bliver snydt.«

I Frankrig har supermarkedsgiganten Carrefour tidligere indført noget, som kunne minde om det. 

I Frankrig valgte supermarkedsgiganten Carrefour i 2023 at skilte tydeligt med, når varer var ramt af shrinkflation. Sarah Meyssonnier/Reuters/Ritzau Scanpix

Af egen drift valgte kæden i 2023 at sætte skilte ved produkter, som var blevet ramt af shrinkflation.

Spørgsmålet er, om producenterne synes om den idé. Tilsyneladende er shrinkflation en metode, som gør det lettere at skubbe højere omkostninger over på forbrugeren.

»Vi kan se, at hvis man hæver prisen fra eksempelvis 9,95 til 14,95 for et produkt, så falder salget. Det vil producenten undgå ved at skære ned på indholdet i stedet for at hæve priserne,« sagde Coops nu afgåede informationschef Jens Juul Nielsen til Tænk i 2024.