BT_100_mm_rgb.png
Brand, Logo, Text, Font

Sponseret indhold fra

Font

SPONSERET INDHOLD

Font
BT_100_mm_rgb.png

Kør selv-guide:

Oplev Nordtysklands kunst og kulturskatte med UNESCO Verdensarv som vejviser






Foto: Lübecks karakteristiske udsigt vidner om en by fyldt med historie. Den gamle bymidte også er på UNESCOs Verdernsarvsliste. Kredit: Christian Schaffrath

Font
Rectangle, Font

Indholdet er lavet i samarbejde med

Font

Nordtyskland har stort set det hele. Skove og floder, pulserende storbyer og små hyggelige landsbyer. Få inspiration til din næste kør selv-ferie syd for grænsen med UNESCO Verdensarv lige ved hånden, så du kan sammensætte en sand perlerække af kunst- og kulturoplevelser. 

Mange danskere kender køreturen ned gennem Tyskland, når de tager Autobahn sydpå for at holde ferie. Men hvor mange har monstro gjort stop undervejs, svinget bort fra den slagne vej og udforsket vores kulturrige naboland?

Mette Junge Mortensen, Butikschef hos FDM travel i Lyngby med Tyskland som specialeområde, har rejst landet tyndt og været bosat i München. Hun ved om nogen, hvor mange spændende oplevelser, der venter enhver, som begiver sig afsted på en kør selv-ferie til Nordtyskland.

Skal I på kør selv-ferie? Så gå på opdagelse i FDMs guide til verdenskulturarv i Tyskland




Kent Petersen
Formand, Finansforbundet

Chin

FAKTA

Bremen

Bremens stolthed og glæde er rådhuset og Rolandstatuen, som UNESCO har optaget på sin verdensarvsliste i 2004. Duoen er at finde på Bremens centrale plads og er manifestationen af det moderne demokrati og frihed. Siden det blev bygget i 1405 har rådhuset været sæde for både lokal- og statsregering. Året før, i 1404, kom Rolandstatuen til.

Når I alligevel bevæger jer gennem byen for at besøge de to UNESCO-monumenter, så glem ikke at nyde Bremens mange unikke kvarterer. Bevæg jer ned gennem det charmerende Schnoor-kvarter, der også er byens ældste. Smalle middelalderlige gader og små farverige huse ligger som perler på en snor – deraf også navnet. I kan også slentre ned ad den særprægede og arkitektoniske Böttercherstrasse og lade jer betage af det forunderlige klokkespil lavet af det tyske meissen-porcelæn. I Das Viertel-kvarteret finder I Bremens vel nok mest farverige kvarter, hvor hyggelige restauranter og cafeer blander sig med sprudlende kunst og kultur.

Start jeres UNESCO-rejse i Bremen

Foto: Roland-statuen er en af de mest kendte varemærker i Bremen. Kredit: Wfb/Carina Tank

FAKTA

Bremen

Ifølge en gammel legende forbliver Bremen fri og uafhængig, så længe Rolandstatuen står og våger over byen. Statuen blev sammen med rådhuset optaget på UNESCOs Verdensarvsliste i 2004.

Start jeres UNESCO-rejse i Bremen


Foto: Det smukke rådhus er et besøg værd, når du er i Bremen. Kredit: Wfb / Carina Tank

FAKTA

Bremen

Rådhuset i Bremen er ikke kun flot udefra. Bag dørene til den storslåede bygning venter interessante guidede ture og et besøg i kælderen i den unikke "Ratskeller", som har 600 års erfaring i at servere og udvælge god vin.

Start jeres UNESCO-rejse i Bremen


Automotive tail & brake light, Motor vehicle, Car, Hood

Verdensarv og en god portion held

Hvor: Bremen

Når bilen er pakket, dæktrykket tjekket en sidste gang, og hoveddøren forsvarligt låst af, anbefaler Mette Junge Mortensen, at man sætter kurs mod Bremen omtrent 300 kilometer fra den dansk-tyske grænse. Byen har hele to populære seværdigheder, som er optaget på UNESCOs Verdensarvsliste.

»Det smukke gamle rådhus midt i byen blev opført i 1400-tallet og er en vidunderlig arkitektonisk blanding af gotik, tilføjelser fra renæssancen, mytologiske figurer og fantastiske træudskæringer. Tager man en guidet tur, hvor man får lejlighed til at opleve Rådhuset indefra, kan man se alt fra gobeliner og fresker til møbler og interiør fra varierende tidsperioder i de mange rum, som alle er forskellige,« fortæller Mette Junge Mortensen.

Foran rådhuset står den anden UNESCO-seværdighed i byen, den karakteristiske Roland-statue. De findes i flere tidligere middelalderbyer i Nordtyskland og er ofte placeret foran rådhuset eller byens tidligere markedsplad.

»Sagnet fortæller, at Roland var en populær ridder i Kejser Karl den Stores tjeneste, og han døde formentlig i kamp i år 778. Han er altid afbildet med et trukket sværd og fungerer dermed som en slags beskytter for byen. Gennem tiden har borgerne i Bremen troet på, at hvis Roland-statuen består, så består byen også,« siger Mette.

Tæt på indgangen til rådhuskælderen står en karakteristisk bronzestatue, som gengiver de fire dyr fra Brødrene Grimms folkeeventyr om Stadsmusikanterne fra Bremen. Æslet, som bærer de andre dyr på ryggen, er helt blankslidt på de to forben. Og det er der en ganske særlig grund til.

»Mange tror på, at man får en god portion held med sig, hvis man griber fat om æslets to forben. Nøjes man blot med at posere ved siden af og læne sig op af statuen, så smiler folk fra Bremen af en, for så kan de godt se, at man er turist,« siger Mette.




FAKTA

UNESCO Verdensarv i Tyskland

Tyskland er et af de lande i verden, som har flest steder på UNESCOs liste over verdensarv. Der er nemlig 52 steder, kulturskatte og traditioner fra Tyskland på UNESCOs Verdensarvsliste. Det betyder, at der næsten altid er mulighed for at besøge et af de vigtige steder, hvis du tager på opdagelsesrejse i vores nabo mod syd.

UNESCO-stederne skal bevares for eftertiden, og de tilhører hele menneskeheden, uafhængigt af landegrænser og national placering. Men det er ikke kun bygninger og arkitektur, som skal bevares – listen rummer også kultur som litteratur, musik, teater og kunst.

Følg historiens vingesus og unikke oplevelser blandt Tysklands 52 UNESCO-steder




Foto: Belvedere-slottet i udkanten af Weimar. Kredit: Stiftung Schloss Friedenstein Gotha für die Schatzkammer Thüringen/Marcus Glahn

FAKTA

Fachwerkstraße

Den tyske Fachwekstraße viser vejen til store kulturelle oplevelser i Tyskland. Byerne på ruten er bundet sammen af de historiske bindingsværkshuse, der pryder bybilledet, uanset hvilken by på turen, du besøger, men de er også et besøg værd for nogle af de andre helt unikke oplevelser.

Stift for eksempel bekendtskab med den nordtyske slette, det mangfoldige Harzen, den romantiske Lahn-dal, den fortryllende Taunus, Odenwalds grønne højder og ferieregionen Baden-Württemberg, Fagus-fabrikken i Alfeld – et lysende eksempel på den moderne arkitektur – eller følg i fodsporene på forfatteren Hermann Löns, kirurgen Johann Andreas Eisenbarth, digteren Friedrich Schiller og brødrene Grimm.

Tag turen langs den tyske bindingsværksrute

FAKTA

Fachwerkstraße

Tysklands mere end 2,5 millioner historiske bindingsværkshuse trækker tråde tilbage til en stolt byggetradition, hvor et selvbærende træskelet danner ramme for murstens- eller lervægge i kunstfærdige konstruktioner.

Tag turen langs den tyske bindingsværksrute

Foto: Den centrale plads i Wernigerode med rådhuset opført som bindingsværk i front. Kredit: GNTB / Francesco Carovillano

FAKTA

Fachwerkstraße

Kursteder og festivaler veksler med naturparker og romantiske kroge. Cider og Bock-øl blev opfundet her, og næppe nogen anden turistrute kan tilbyde sine gæster så mange forskellige kulinariske lækkerier.

Tysklands nordligste vingård, det største julelys i verden og Tysklands eneste elfenbensmuseum ligger alle på den tyske Fachwerkstraße.

Tag turen langs den tyske bindingsværksrute






Foto: Udover historiske bindingsværkshuse er byen Blaubeuren kendt for den krystalblå kilde Blautopf. Kredit: German Roamers /Lennart Pagel

Centrum for europæisk åndsliv

Hvor: Weimar

Kun en god times kørsel fra Eisenach ligger Weimar, endnu et kulturelt knudepunkt i Nordtyskland. Her har Goethe, Schiller, Nietzsche og Bach boet i kortere eller længere perioder, mens de arbejdede på værker, som hver især har sat tydelige præg på tysk såvel som europæisk åndsliv.  

»Højdepunktet i byens kulturelle indflydelse var resultatet af det kreative forhold mellem Goethe og Friedrich Schiller, der blev intensiveret, da Schiller flyttede til Weimar i år 1799. Deres venskab kredsede om den fælles interesse for at ville opdrage publikum og udvikle kunsten i nye retninger«, siger Mette.

En helt anden kunstretning, som også har øvet stor indflydelse på kunst- og kulturlivet, er Bauhaus-bevægelsen i nærliggende Dessau, der har sat et uudsletteligt præg på det tyvende århundredes design og arkitektur.

»Det er første gang i kunsthistorien, at man samler forskellige grene af design, arkitektur og kunst i én og samme skole«, forklarer Mette og tilføjer: »Omtrentligt på 70-årsdagen for indvielsen af Gropius-bygningen i Dessau blev Bauhaus Bygningerne i Dessau og Weimar optaget på listen over UNESCO Verdensarv i år 1996«.




Automotive tail & brake light, Motor vehicle, Car, Hood

Meget tilfælles

Hvor: Quedlinburg

Selv om Tyskland byder på et væld af kunst- og kulturoplevelser, som man ikke finder magen til i Danmark, så har destinationen alligevel en genkendelighed, som gør det nemt og ligetil at rejse rundt i landet.

»Vi har virkelig meget tilfælles med Tyskland både kulturelt og historisk, og de fleste danskere ved en masse om landet, uden at de egentlig er bevidste om det,« siger Mette.

Hun har en forkærlighed for Harzen i delstaten Sachsen-Anhalt, som mange danskere muligvis vil forbinde med blød hat og busrejser i tresserne, men regionen har ifølge Mette Junge Mortensen sin helt egen atmosfære.

»Tag en by som Quedlinburg. Her kan man bevæge sig rundt i en skøn stilmæssig blanding af romantik, gotik, indslag fra renæssancen og jugendstil. Der er virkelig noget for enhver smag. Jeg er vild med, at man har bibeholdt over 1.300 bindingsværkshuse, som har status af UNESCO Verdensarv sammen med Schlossberg og stiftskirken St. Servatius. Det er en af de største koncentrationer af bindingsværkshuse i Tyskland,« pointerer Mette.

Når trangen til at fordøje de mange oplevelser melder sig, finder man flere fremragende caféer i Quedlinburg. Mettes favorit er Café Vincent's Käsekuchenbäckerei, der ligger for foden af Schlossberg. En cafe, som lokker med mindst hundrede forskellige slags tyske ostekager, den såkaldte Käsekuchen.

»Jeg er ikke det store kagemenneske, men stil ikke en Käsekuchen foran mig! Det er simpelthen uimodståelig lækkert. Og hvis man har et blødt punkt for god tysk øl, så vil jeg anbefale Brauhaus Lüdde, hvor man passerer gennem hoveddøren fra år 1876, som fører gennem den tidligere hestestald og bryggergården ud til en overdækket gårdsplads og Biergarten, hvor man naturligvis også kan spise varm mad,« siger Mette.




Automotive tail & brake light, Motor vehicle, Car, Hood

FAKTA

Lübeck

De gemte passager og baggårde, stolte købmandshuse, den prominente Holstenport og de syv særprægede kirkespir former tilsammen Lübeck Altstad – den gamle bydel. Grundlagt i 1143 som den første "vestlige by på Østersøkysten" har Lübeck en eksemplarisk karakter for alle hansestæder i Østersøregionen. Den middelalderlige stemning, de kulturhistoriske seværdigheder og ikke mindst strand og natur gør tilsammen Lübeck til et besøg værd.

Gotiske kirker, såsom Mariekirken fra 1265, med en af verdens højeste murstenshvælvinger, museer i mange afskygninger heriblandt det nye European Hansemuseum, der selvfølgelig er dedikeret til Hanseforbundets historie, og romantiske nabolag som "Malerwinkel", hvorfra mange malere har skuet ud over vandet og ind på byen for at skabe det bedste billede. Alt det danner rammen om en kulturel, historisk og ikke mindst oplevelsesrig tur overraskende tæt på den danske grænse.

Besøg Lübeck på jeres rejse gennem Tyskland

Video: Frank Sauer

FAKTA

Lübeck

Historiske Holstentor, byporten i Lübeck, der blev opført mellem 1464 og 1478, bærer den latinske indskrift "CONCORDIA DOMI FORIS PAX", der betyder "enighed hjemme, fred ude".

Tag turen til Lübeck

Foto: Byporten er en af de mest kendte momumenter i Tyskland. Kredit: LTM

FAKTA

Lübeck

Oplev Lübecks mange maleriske vinkler til vands på en bådtur gennem byen.

Tag turen til Lübeck




Foto: Malerwinkel er et idyllisk område i Lübeck, hvorfra man har mulighed for at sejle og nyde byen fra vandsiden. Kredit: LTM O. Mahlzahn

Plads til spontanitet

Hvor: Lübeck

Lübeck bliver sidste stop på rejsen rundt i Nordtyskland sammen med Mette Junge Mortensen. Byen ligger smukt omgivet af vand kun et stenkast fra Danmarks grænser og blev grundlagt som den første havneby i Østersøen omkring år 1143. Hele den historiske bymidte har været på UNESCOs Verdensarvsliste siden år 1987.

»Lübeck er bare en helt fantastisk hyggelig by med sine smalle middelaldergader og den ikoniske Holstentor, der blev bygget i det 15. århundrede som en del af byens befæstning. Der er altid mange besøgende i Lübeck, og særligt ved juletid lokker de mange julemarkeder tilrejsende med Lübeckermarcipan og andre lækkerier. Jeg vil gerne slå et slag for det nye Hansemuseum, der fortæller et vigtigt kapitel i den tyske og europæiske fortid. Museet tegner et fascinerende billede af Hansestadens historie og dens betydning for hele Hanseforbundet,« siger Mette.

Hvis man har besluttet sig for at drage på kør selv-ferie til Nordtyskland, så har Mette Junge Mortensen et sidste godt råd, som hun selv følger, når ferien står for døren.

»Jeg synes, at det er vigtigt, at man ikke har planlagt sin kør selv-ferie ned til mindste detalje. Der skal være tid til at være spontan, hvis der opstår en spændende mulighed. Det kan for eksempel være, at man får lyst til at tage en ekstra overnatning eller vil bruge længere tid på en seværdighed. Så sørg for, at der er plads til at følge de eventyr, man ikke vidste, at man havde i vente, inden man tog af sted,« afslutter Mette Junge Mortensen.




Automotive tail & brake light, Motor vehicle, Car, Hood

FAKTA

Niedersachsen

For foden af Danmark ligger den tyske delstat Niedersachsen. Et område fyldt med fortryllende slotte, UNESCO Verdensarv, parker, haver og charmerende byer.

Variationen er med andre ord stor: Storby og natur går i ét i skønne Hannover. Her kan I smage på unikke øl i hansebyen Einbeck eller blive klogere i videnskabsbyen Göttingen, hvor hele 44 nobelpristagere har deres fortid. I kan gå på opdagelse blandt smukke bindingsværkshuse i Celle og Wolfenbüttel, tage på slotsbesøg i residensslottet i løvebyen Braunschweig eller nyde synet af byen langs floden Weser. I kan tage på eventyr i Hameln – hjemstedet for middelaldersagnet om Rottefængeren, der blev udødeliggjort af Brødrene Grimm. For bilentusiasterne er besøgsparken Autostadt i Wolfsburg et sandt slaraffenland.

Kør selv-ferie: 9 historiske byer i Niedersachsen på 7 dage

Foto: Rammelsberg syd for byen Goslar er især kendt for minen. Du kan komme helt ind i minen, der også er på UNESCOs Verdensarvsliste. Kredit: Lookphotos/Günther Bayerl

FAKTA

Niedersachsen

Der er en charme i de mindre byer i Niedersachsen, som du ikke finder andre steder – en af dem er Goslar. I Goslar kan man for eksempel finde store, flotte bindingsværkshuse, og især byens rådhus er noget helt særligt.

Men byens mest fascinerende attraktion må være den fantastisk velbevarede sølvmine, kaldet Rammelsberg, som er på UNESCOs Verdensarvsliste. Den er tusind år gammel og lukkede først i 1988.

Gå på opdagelse i Niedersachsen




Foto: Domkirken er en af de ældste i Tyskland, hvis oprindelse strækker sig helt tilbage til år 815. Kredit: Dommuseum Hildesheim/Florian Monheim

FAKTA

Niedersachsen

Fra Niedersachsens højeste kirketårn, St. Andreas, kan du skue ud over historiske Hildesheim. I byen kan du slentre blandt smukke bindingsværkshuse og ikke mindst byens to UNESCO-vartegn: Den smukke St. Michaelskirke med sit 132 meter høje kobberspir og den storslåede Hildesheim Domkirke, der gemmer på en af verdens fineste kirkelige skatte.

Gå på opdagelse i Niedersachsen




Kent Petersen
Formand, Finansforbundet

Chin

5 højdepunkter på Deutsche Fachwerkstrasse

Hessenpark frilandsmuseum
Det 65 hektar store frilandsmuseum Hessenpark rummer 100 historiske bindingsværkshuse og giver en levende indføring i det historiske Hesse med fokus på byggestilen og dagliglivet i de historiske huse.

Vinfestival
Sæt kryds i kalenderen i weekenden efter 15. september, hvor vinavlerbyen Gross-Umstadt afholder den årlige vinfestival, og hvor der er rig lejlighed til at smage på de lokale drue

Brødrene Grimms hjemby
Få en eventyrlig oplevelse af det medrivende univers fra Brødrene Grimms Eventyr, når I besøger brødrenes hjemby Steinau.

    Action i havpark
    Slå jer løs i Seepark Linzgau, som tilbyder udendørsaktiviteter for hele familien, for eksempel adventure- og fodboldgolf, vandski, dykkercenter og store legepladser.

    Elfenbensmuseum
    Gå ikke glip af en sand kuriositet, Tysklands eneste
    elfenbensmuseum i byen Walldürn. Her begyndte byens æresborger Oskar Stalf at samle på elfenbensudskæringer i begyndelsen af det 20. århundrede.

1

2

3

4

5

Dette indhold er produceret af Berlingske Media Advertising i samarbejde med en annoncør. Berlingske Medias uafhængige redaktioner har intet at gøre med udarbejdelsen af indholdet.

Cookie- og Privatlivspolitik & Cookiedeklaration

Dette indhold er produceret af Berlingske Media Advertising i samarbejde med en annoncør. Berlingske Medias uafhængige redaktioner har intet at gøre med udarbejdelsen af indholdet.

Cookie- og Privatlivspolitik & Cookiedeklaration