Ny rundspørge fra B.T. viser bred politisk bekymring over, at personer med dansk oprindelse nu er i mindretal i ti sogne. Dansk Folkeparti mener, at tallene afslører, at regeringens udlændingepolitik har slået fejl.
Nye tal fra Danmarks Statistik foretaget for B.T. har sat gang i en bred politisk debat på Christiansborg.
Både regeringspartierne Socialdemokratiet og Moderaterne kalder det bekymrende, at antallet af områder, hvor personer med dansk oprindelse er i mindretal, stiger.
Men Dansk Folkeparti mener, at tallene afslører, at regeringens udlændingepolitik har slået fejl.
Det viser en rundspørge blandt Folketingets partier foretaget af B.T.
»Udviklingen giver anledning til bekymring. Velfungerende integration er, når mennesker med forskellige baggrunde mødes i hverdagen. I skole, på arbejde, foreningsliv og boligområderne,« siger politisk ordfører Mohammad Rona (M).
Socialdemokratiets udlændinge- og integrationsordfører Thomas Skriver Jensen følger trop:
»Vi er enige i bekymringen. Vi ønsker, at dansk kultur og danske normer skal være bærende i hele Danmark. Derfor fører Socialdemokratiet den strammeste udlændingepolitik nogensinde,« udtaler han og fortsætter:
»Når for mange kommer hertil, så truer det dansk kultur og vi risikerer, at vores land slår sprækker. Det vil vi bekæmpe med alt, vi har.«
Tallene fra Danmarks Statistik viser, at der i alt er ti sogne i Danmark, hvor personer med dansk oprindelse per 1. januar 2026 er i undertal. Sidste år var det tal ni.
Det fremgår, at Tingbjerg i Københavns Kommune topper listen. Her har blot 26 procent af borgerne dansk oprindelse. 65,6 procent er indvandrere eller efterkommere fra ikke-vestlige lande. De resterende er indvandrere og efterkommere fra vestlige lande.
På andenpladsen befinder Vollsmose sig i Odense Kommune, hvoraf kun 34,3 procent af beboerne har dansk oprindelse.
Nyt på listen er Ishøj Sogn, hvor personer med dansk oprindelse nu også er i mindretal.
De ti sogne er derfor: Tingbjerg, Vollsmose, Gellerup, Haralds i Gladsaxe Kommune, Høje Tastrup, Brøndby Strand, Husumvold, Ravnsbjerg, Ørestad Sogn - og Ishøj.
Trods de bekymrede miner fra regeringspartierne mener Dansk Folkepartis formand Morten Messerschmidt, at tallene afslører, at regeringen i virkeligheden ikke lever op til sine egne løfter om en hård politik:
»Tallene afslører, at Mette Frederiksen ikke taler sandt, når hun hævder, at regeringen fører en stram udlændingepolitik,« siger Messerschmidt og fortsætter:
»Hvis den gjorde det, ville antallet af boligområder, hvor personer med dansk oprindelse kommer i mindretal, ikke fortsætte med at vokse. Tallene viser det stik modsatte. Regeringen har svigtet på et af de mest afgørende områder for Danmarks fremtid.«
Socialdemokratiet har i årevis forsøgt at modvirke netop den udvikling.
I 2021 vedtog den socialdemokratiske regering en aftale, der skal sikre, at beboere med ikke-vestlig baggrund højst vil udgøre 30 procent i alle boligområder i Danmark i 2030.
Selv om opgørelserne ikke er direkte sammenlignelige – aftalen vedrører boligområder, mens Danmarks Statistik opgør sogne – viser tallene, at andelen af personer med ikke-vestlig baggrund per den 1. januar 2026 overstiger 30 procent i ni sogne.
Så, Thomas Skriver, er der behov for nye initiativer?
»I 2019 var der 28 parallelsamfund i Danmark. I dag er der 5. Vi har gjort meget for at sikre blandede boligområder. Det ændrer dog ikke ved, at vi ser det som et problem, når danskere i lokalområdet kommer i undertal. Det er en udvikling, vi ønsker at bekæmpe.«
Sidste år skabte en befolkningsfremskrivning i Politiken voldsom debat. Her fremgik det, at flertallet i Danmark i 2096 kan være indvandrere eller efterkommere.
Professor i demografi Rune Lindahl-Jacobsen var manden bag fremskrivningen og råbte vagt i gevær:
»Den meget lave fertilitetsrate og den ret massive arbejdskraftindvandring vil få en kæmpe betydning for vores samfund.«
