På en sportspub i det vestlige London er der fyldt med fodboldfans denne glohede tirsdag aften.

I den ene side af lokalet sidder fire-fem unge indvandrerfyre. De ryger, taler i telefon på højtalerfunktion og går ivrigt ud og ind af døren.

I den anden side er en lidt større flok hvide midaldrende mænd. De snakker, drikker øl – og ligner nogen, der har gjort det mange gange før.

Om opdelingen er tilfældig, er svært at sige. 

Men det er svært ikke at se scenen i lyset af de seneste års debat om migration og vold fra migranter har sendt chokbølger gennem det britiske samfund.

»London er ikke, hvad det har været,« lyder det brummende fra en i den sidste flok.

Om han referer til varmen, trafikken, indvandringen - knap to tredjedele af beboerne i byen identificerer sig som en etnisk minoritet - er ikke til at vide.

En af mændene er Andrew, en pensionist fra West London. Han beskriver sig selv som »ret venstreorienteret« men stemte for Brexit i 2016 i frustration over illegal indvandring. 

»Det var - og er stadig - ude af kontrol. Jeg er ikke racist, men det her er en ø, og der er kun plads til et vist antal mennesker.«

I 2024 gav Andrew Labour og Keir Starmer en chance. I dag lyder han mest af alt udmattet.

Mandag blev en presset Labour-leder Keir Starmer den seneste britiske premierminister til at kaste håndklædet i ringen.
Mandag blev en presset Labour-leder Keir Starmer den seneste britiske premierminister til at kaste håndklædet i ringen. Foto: Tolga Akmen/EPA/Ritzau Scanpix

»Jeg stemte på Labour, fordi jeg troede, de ville skabe store forandringer og passe på almindelige arbejdende mennesker. Men det er ikke gået særligt godt. Nu har vi syv premierministre på ti år. Vi er nærmest blevet til grin i resten af Europa.«

For mange briter er indvandring fortsat et af de vigtigste politiske spørgsmål.

Debatten er blusset op efter et knivdrab på den kun 18-årig studerende Henry Nowak begået af Vickrum Digwa, der er indisk sikh, og et drabsforsøg på åben gade i den nordirske hovedstad Belfast, hvor en mand af sudanesisk oprindelse stak et tilsyneladende tilfældigt offer i ansigtet.

Samtidig har de såkaldte grooming-gangs-sager – hvor især mænd med pakistansk baggrund er blevet dømt for systematiske seksuelle overgreb mod unge britiske piger fået stor politisk opmærksomhed.

Det er en udvikling, der har styrket Nigel Farages parti, Reform UK.

I flere meningsmålinger ligger partiet foran både Labour og De Konservative, mens opbakningen til premierminister Keir Starmer er drastisk faldet siden jordskredssejren i 2024. Dette kulminerede mandag i denne uge, da Starmer trak sig.

»Vi ser i meningsmålingerne, at Nigel Farage står til 24 procent af stemmerne. Så selvom det er nogle af de yderlige stemmer, der råber mest op, så tyder det på, at der i den britiske befolkning er opbakning til, at der bliver strammet op,« har Lone Theils, der er journalist, forfatter og mangeårig korrespondent i London, tidligere udtalt til B.T.

»I årevis har der været en 'kom bare ind'-tilgang. Så regeringen har selv skabt problemerne i forhold til, hvordan befolkningen ser på indvandring. For det briterne er ellers et ret tolerant folk. Jeg kender mennesker, der har taget flygtninge ind i deres eget hjem,« siger Andrew og fortsætter:

Reforms leder Nigel Farage står godt i meningsmålingerne - men der efter alt at dømme fortsat flere år til valget.
Reforms leder Nigel Farage står godt i meningsmålingerne - men der efter alt at dømme fortsat flere år til valget. Foto: Temilade Adelaja/Reuters/Ritzau Scanpix

»Men i praksis kommer folk stadig i dag hertil, får asyl, bliver indkvarteret på et hostel, hvorefter mange forsvinder ud i samfundet og arbejder ulovligt.«

Men Andrew har alligevel ikke tænkt sig at stemme på Reform, selvom flere af hans venner gør det. Han kalder partiet et ét-sagsparti.

I stedet virker han nærmest politisk opgivende.

»Jeg troede, Labour ville gøre en forskel, men det virker ikke, som om nogen kan løse det. Jeg holder fingrene krydsede, men jeg er ikke særlig håbefuld. Jeg kan ikke se nogen løsning foreløbig. Det er faktisk ret deprimerende.«

Han tager en slurk af sin øl.

»Så nu er jeg egentlig ret ligeglad.«