I de godt 30 år, hvor Lauge Larsen har været lærer på Morsø Gymnasium, har han undervist cirka 1.200 elever i samfundsfag. Kun en enkelt af dem gik op og frasagde sig gymnasiernes SU – ofte kaldet cafépengene – som hun ellers havde krav på. Det var en af de stille piger i klassen. Inger Støjberg.
»Jeg var også studievejleder, og hun kom og forklarede mig, at de penge ville hun ikke have. Hun mente, at man skulle klare sig selv og ikke strække armen ud og få af staten,« siger Lauge Larsen, der nu er pensioneret og sidder i regionsrådet i Region Nordjylland for Socialdemokratiet.
Torsdag morgen mødte Venstres værdikriger Inger Støjberg så sit Waterloo eller sit Dybbøl, hvis man skal blive i det nationale. Hun bliver omdrejningspunkt i den sjette rigsretssag i landets historie. Den sidste var i 1993 mod Erik Ninn-Hansen.
Dermed ligger Støjbergs tidligere så fremtrædende position i Venstre i ruiner.
»Det er en historisk dag i dansk politik. Når dansk politik gøres op om hundrede år, så vil denne dag være et vigtigt fikspunkt,« siger B.T.s politiske redaktør, Henrik Qvortrup.
De fleste danskere kender nok Inger Støjberg som en kompromisløs værdikriger, der med sit karakteristiske ildrøde hår og et større forbrug af Cola Zero har kæmpet en intens krig mod den islamiske indflydelse på det danske samfund.
Men sådan var den Inger, som Lauge Larsen kendte, da hun var gymnasieelev, slet ikke. De politiske uenigheder til trods, så mærker man straks den ældre herres sympati for Inger Støjberg.
»Hun var meget vellidt blandt kammeraterne. Hun hjalp gerne andre. En sød og rar pige, det må jeg sige,« siger han.
»Og egentlig ganske stille, selv om hun også var meget social og havde mange venner og veninder,« siger han.
Er du overrasket over, at hun nu bliver hovedperson i en kommende rigsretssag?
»Altså, min kone driller mig jo lidt, fordi jeg havde også Mogens Jensen som elev. Og nu er de jo kommet i uføre,« siger Lauge Larsen og griner.
Så kommer han til at sige, at nej, han er ikke overrasket, men retter hurtigt sig selv.
»Jeg kender Inger som meget reel og loyal. Men hun er meget ideologisk. Jeg plejer at sige, at hun går til kanten,« siger han og husker, da Inger Støjberg skulle samle ind til Operation Dagsværk, da hun var gymnasieelev.
»Det ville hun ikke. Det var for venstreorienteret for hende. I stedet startede hun sin egen indsamling for noget andet. Der var faktisk flere andre elever, der bakkede hende op. Det er det, jeg mener med at gå til kanten,« siger Lauge Larsen.
Inger Støjbergs sologang – på godt og ondt – trak hun med over i Folketinget, hvor hun blev valgt ind i 2001. Anders Fogh Rasmussen gav hende ingen ministerposter i hans regering, men hun blev dog politisk ordfører.
Første ministerpost kom i 2009, da Lars Løkke Rasmussen overtog Statsministeriet. Støjberg blev ligestillingsminister, senere hen boligminister, så beskæftigelsesminister og til sidst rollen, som gjorde hende til en politisk magtfaktor. Udlændinge- og integrationsminister.
Så kom balladen. 14. marts 2017 lagde Inger Støjberg et billede af sig selv og en vældig lagkage op på Facebook. På kagen var et lille dansk flag og tallet 50. Tallet stod for, at nu havde regeringen gennemført 50 udlændingestramninger.
Det blev udlagt af flere, som om Støjberg godtede sig på andre menneskers bekostning. Historien spredte sig til udlandet, og Bild kaldte hende 'Trumpinde'.
PET's tidligere operative chef Hans Jørgen Bonnichsen skrev på Støjbergs Facebook-opslag, at han ikke troede, opslaget var ægte. Der måtte være tale om 'fake news'. Det var der ikke.
Støjberg var blot trådt ind i sin rolle med fuld musik. Enten elsket eller hadet. Og som hendes partifælle senere har udtalt, så var Inger Støjberg en udfordring. Man var enten 'med eller imod hende'. Hun lod sig ikke bare ignorere.
Støjberg har selv kaldt sin mailbox for et 'polernes paradis'. Enten fik hun vilde fanmail, ægteskabstilbud og andre tilbud i den lumre afdeling. Eller også var det rent had og trusler. Sidstnævnte har også gjort, at Støjberg lever under beskyttelse i dag.
Lauge Larsen kender egnen omkring Hjerk i Nordjylland, hvor Støjberg er opstillet. De elsker hende, siger han
»Hun bliver betragtet som en af de få, der tog til Djævleøen uden at tage skade,« siger han og fortsætter:
»Hendes tilhængere oplever hende jo som ægte,« siger han.
Kærligheden fra vælgerne i det jyske var også en af de bærende årsager til, at Støjberg blev næstformand i Venstre. Umiddelbart virkede Støjberg som en fremragende repræsentant for det såkaldte højskole-Venstre, hvor Ellemann var det mere strømlinede handelshøjskole-Venstre.
Men den kompromisløse Støjberg var umulig at håndtere for Ellemann, der måtte se sig modsagt på et hav af områder. Til sidst måtte Støjberg som bekendt forlade posten som næstformand.
Inger Støjbergs motto er 'Alting løser sig til sidst'.
»Jeg synes, det holder stik i både det store og det små,« har hun sagt til Kristeligt Dagblad.
Det er endnu uklart, om det også gælder for rigsretssager.
