Det er valgaften, og det betyder, at menuen mange steder står på ’valgflæsk’ – eller ’stegt flæsk’, som det hedder på alle andre aftener.

Og der er tilsyneladende rift om flæsken. Flere Aarhusianske restauranter melder fuldt booket.

På Restaurant Europa er der fuldt booket, og der bliver – udover et enkelt julefrokostselskab – ikke spist andet end stegt flæsk, kartofler og persillesauce i dag, fortæller ejer Karin Hegelund.

»Vi er kendte for vores gode stegte flæsk, så det er helt naturligt, at det er det, gæsterne vil have i dag, når der nu er valg. Det hører sig ligesom til,« siger hun og fortæller, at hun også selv har spist stegt flæsk sammen med sin mand i dag.

På Restaurant Pinden er alle borde også booket, og stort set alle gæster bestiller stegt flæsk i dag. Det samme gør sig gældende på Raadhuus Kaffeen overfor rådhuset, hvor der også bliver serveret stegt flæsk i aften.

»Der er god stemning. Både med julemad og valgmedister og flæsk. Folk følger nok lidt med i valget sådan på sidelinjen. Det er altid fedt at være med til sådan en aften - det er ikke alle steder i verden, det er muligt at fejre demokratiet på den måde,« siger Martin Hauge, der ejer Raadhus Kaffeen.

Valgflæsk er egentlig et udtryk for de ofte meget generøse løfter, politikerne lover vælgere under en valgkamp og defineres i ’Ordbog over det danske sprog’ som »lokkende, gyldne løfter, som fremsættes af en kandidat ell. et parti før et valg, men ikke agtes opfyldt«.

Det er uklart, hvornår udtrykket er opstået, men i  digtsamlingen ’Mit land’ fra 1898 skriver digteren L.C. Nielsen om valgflæsk:

'Nu lokkes der med Løfter
Nu angles der med Ord
Og Valgflæsket skæres for
Ved Folkets Bord'