Efter mere end ni måneder med coronarestriktioner kan nyheden om en vaccine måske få skuldrene til at sænke sig i de afsprittede hjem.

Udsigterne til, at vi i Danmark får en vaccine mod corona, er nemlig slet ikke så langt ude i fremtiden. Det fortæller Nils Strandberg Pedersen, tidligere direktør i Statens Serums Institut.

»EU har meddelt, at vi i slutningnen af første kvartal af 2021 forventer at kunne gå i gang med at vaccinere de første,« siger han.

EU har nemlig indgået en aftale med en henholdsvis amerikansk og tysk medicinalvirksomhed, Pfizer og BioNTech, om at købe 300 millioner doser af deres coronavaccine.

Nils Strandberg Pedersen er læge og har været direktør for Statens Serums Institut i 18 år indtil 2016. (Foto: JENS NØRGAARD LARSEN/SCANPIX NORDFOTO 2002)
Nils Strandberg Pedersen er læge og har været direktør for Statens Serums Institut i 18 år indtil 2016. (Foto: JENS NØRGAARD LARSEN/SCANPIX NORDFOTO 2002) Foto: JENS NØRGAARD LARSEN
Vis mere

Der er lige nogle ting, der skal på plads, før vaccinen kan tages i brug. Den er nemlig ikke godkendt i EU endnu. Det er Nils Strandberg Pedersen dog ikke så urolig for:

»Jeg er dog sikker på, den bliver godkendt, med mindre der er nogle kedelige ting ved dokumentationen, der ikke er tilfredsstillende. Men jeg forventer bestemt, at vaccinen kommer.«

Godkendelsen af vaccinen, forventer Nils Strandberg Pedersen, er på plads relativt hurtigt – omkring årsskifte. Så er det altså bare med at få sat leveringen i gang.

Men bare fordi en vaccine bliver godkendt i EU, betyder det så, at den kommer til Danmark?

Ifølge Nils Strandberg Pedersen er svaret: Ja.

»Når den er godkendt i EU, er det lig med, at den også kommer til Danmark. Vacciner skal ikke godkendes separat i Danmark. EU er den krævende godkendelse. Det er derfor vi har det europæiske medicinalagentur.«

Vaccinen skal altså nok komme til Danmark, men mindre politikerne beslutter sig for, at den vil vi ikke have. Det er der dog ikke noget, der tyder på, og det er ikke en problemstilling, som Nils Strandberg Pedersen overhovedet ser som relevant eller aktuel.

I forhold til selve leveringen af Pfizers vaccine er der dog en udfordring. Den skal nemlig opbevares og transporteres ved minus 80 grader celcius, og det er altså de færreste, der har en køler, der kan gå ned til så mange minusgrader.

»Det vanskeliggør vaccinens brug. Det er ikke noget en lægeklinik lige har, så skal vaccinationerne foregå ved dem, kan det ikke lade sig gøre lige nu,« siger Nils Strandberg Pedersen.

Ikke nok til alle

I første omgang vil der heller ikke være nok til at vaccinere alle. For ifølge Nils Strandberg Pedersen skal man have to indsprøjtninger af Pfizer-vaccinen, og med 446 mio. indbyggere i EU, vil der derfor være brug for 892 mio. doser, for at ALLE kan blive vaccineret med det samme.

Det er Nils Strandberg Pedersen dog ikke så bekymret for. EU har nemlig indgået en købsaftale med tre andre medicinalvirksomheder om vacciner, der også snart skulle være færdige.

»Samlet for alle fire medicinalvirksomheder er der indgået en aftale om en milliard doser. De andre er heller ikke godkendt, men vi skal i hvert fald nok kunne vaccinere, hvad vi har brug for i EU.«

Ifølge Nils Strandberg Pedersen vil man typisk starte med at vaccinere personerne i risikogruppen. Altså de ældre og kronisk syge. Dernæst vil man vaccinere arbejdere, der er i særlig risiko for smitte – først sundheds- og plejepersonale og så chauffører, skolelærer og så videre.

Herefter vil man langsomt brede vaccinen ud til resten af befolkningen.