En 595 sider lang rapport om Mette Frederiksen-regeringens håndtering af coronakrisen har skabt overskrifter hele ugen.

Men der kan være mere at dykke ned i. For forfatterne til rapporten har slet ikke undersøgt sms-korrespondance fra de hektiske måneder.

Nu vil Dansk Folkeparti have en ekstra undersøgelse af, hvad ministre, rådgivere og ledende embedsmænd skrev til hinanden over mobilen.

»Det er mærkeligt, at undersøgelsen ikke har medtaget et så brugt værktøj som sms'er. Det er tydeligt, at mange af beslutningerne i regeringen er taget med kort varsel. Så det er besynderligt, at sms'er ikke er taget med,« siger Peter Skaarup (DF).

Søren Brostrøm har flere gange forsøgt at undgå at deltage i Mette Frederiksens pressemøder. Han var uenig i mange beslutninger.
Søren Brostrøm har flere gange forsøgt at undgå at deltage i Mette Frederiksens pressemøder. Han var uenig i mange beslutninger. Foto: Philip Davali
Vis mere

Rapporten har afsløret, at det ikke var sandt, da Mette Frederiksen på et pressemøde 11. marts 2020 sagde, at nedlukningen skete efter 'myndighedernes anbefaling'.

Den har blandt andet også afdækket, at Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, var uenig i mange beslutninger, og at han i flere tilfælde forsøgte at undgå at deltage i pressemøderne, men sandsynligvis blev påbudt at stille op for at legitimere regeringens beslutninger.

Det er Jørgen Grønnegård Christensen, professor emeritus i statskundskab, der har ledet arbejdet med den omfattende rapport, der via notater, mail og referater tager læserne helt med ind i regeringskontorerne.

Hvorfor fravalgte I sms'er?

Jørgen Grønnegård Christensen valgte, at sms'er ikke skulle være en del af rapporten.
Jørgen Grønnegård Christensen valgte, at sms'er ikke skulle være en del af rapporten. Foto: Philip Davali
Vis mere

»Det har vi gjort for at afgrænse det dokumentationsmateriale, som vi ville bygge undersøgelsen på. Vores vurdering var den, at vi fik de centrale oplysninger ved at bede om skriftlige dokumenter fra ministerier og styrelser, inklusive mail,« siger Jørgen Grønnegård Christensen.

Vi kan jo se, at der er blevet taget hurtige beslutninger, så der kan vel godt være noget central korrespondance på sms, der har været vigtig. Hvorfor har I ikke valgt at tage det med?

»Simpelthen for at kunne håndtere opgaven inden for fristen. Og ud fra en sikker forventning om, at vi fik de centrale informationer ad den anden vej.«

Var det ikke en god idé at inkludere sms-korrespondance mellem de mest centrale embedsmænd, for eksempel mellem Statsministeriet, Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut?

»Nej, fordi vi har jo adgang til al den mail-korrespondance, de har ført med hinanden, og den var ekstremt intens i den periode, vi beskæftiger os med. Så vores antagelse er den, at vi har fået de væsentligste informationer ad den vej.«

Men du kan vel ikke udelukke, at der ligger noget interessant i de sms'er?

»Det kan jeg bestemt ikke. Man kan jo aldrig udelukke noget, når man ikke har kigget på det. Så det er da korrekt,« siger Jørgen Grønnegård Christensen.

Dansk Folkeparti vil derfor have undersøgt forløbet til bunds.

»Vi bør grave et spadestik dybere og få sms'er med i rapporten,« siger Peter Skaarup, der dog understreger, at Jørgen Grønnegård Christensen og hans hold indtil videre har gjort et meget grundigt stykke arbejde.

Peter Skaarup sidder i Udvalget For Forretningsordenen, der på onsdag skal evaluere arbejdet med rapporten. Her vil han foreslå at igangsætte en ny undersøgelse.

De Konservative er åbne for at drøfte en ekstra undersøgelse, der omfatter sms'er.

»Set i bagklogskabens lys er det potentielt værdifuld viden at gå glip af,« siger Mai Mercado, De Konservatives medlem af Udvalget For Forretningsordenen.