Lyt til artiklen

'Nyt parti med Lars Løkke? Nej.'

Så klart er svaret nu fra to toppolitikere hos Radikale Venstre, der ellers på rygteplan er nævnt som mulige partifæller, hvis Lars Løkke Rasmussen efter sit farvel til Venstre vælger at danne nyt parti.

Helt konkret er det Martin Lidegaard og Jens Rohde, som afviser at danne parti med den tidligere statsminister, der 1. januar besluttede at blive løsgænger i Folketinget.

»Det har jeg ingen planer om. Nej,« svarer Martin Lidegaard, da B.T. spørger, om han er interesseret i at danne nyt parti med Lars Løkke.

»Det har jeg ingen planer om. Nej,« svarer Martin Lidegaard (RV), da B.T. spørger, om han er interesseret i at danne nyt parti med Lars Løkke Rasmussen.
»Det har jeg ingen planer om. Nej,« svarer Martin Lidegaard (RV), da B.T. spørger, om han er interesseret i at danne nyt parti med Lars Løkke Rasmussen. Foto: Niels Christian Vilmann
Vis mere

Den tidligere udenrigsministers rolle i Radikale Venstre har ellers været til debat siden efteråret.

7. oktober sidste år stillede Lidegaard op i et kampvalg mod Sofie Carsten Nielsen om, hvem der skulle overtage formandskabet efter Morten Østergaard, der som bekendt trak sig.

Lidegaard endte dog med at tabe afstemningen i Radikale Venstres folketingsgruppe med 4-12 til Sofie Carsten Nielsen, som dermed blev ny formand.

Og samme dag Lars Løkke offentliggjorde sit farvel til Venstre, kom Martin Lidegaard med indlæg på Facebook, der var meget lig med Løkkes argumenter for at blive løsgænger.

'Lad os inkludere flere', 'modgå polarisering' og 'bruge mindre tid på småfnidder og ligegyldig konfrontation – og flere kræfter på at mødes på midten for at realisere vores fælles ønsker og drømme. Glæder mig,' lød det blandet andet på Facebook 1. januar fra Martin Lidegaard.

Det gik meget i tråd med Lars Løkke Rasmussens indlæg 1. januar, hvor han slog fast, at han i sidste valgkamp argumenterede for samarbejde over midten.

' … For at blive frigjort af højrefløjens ultimative krav. Og med et ønske om at frisætte den reformvillige del af den socialdemokratiske bevægelse fra venstrefløjens jerngreb. Så der kunne laves politik med appel til den brede befolkning,' skrev Løkke på Facebook som en af årsagerne til sit farvel til Venstre.

Martin Lidegaard, Lars Løkke vil jo også gerne mødes på midten, ligesom du 1. januar opfordrede til. Vil du helt afvise på et tidspunkt i denne valgperiode at lave parti med Lars Løkke?

To toppolitikere hos Radikale Venstre siger 'nej', hvis Lars Løkke Rasmussen efter sit farvel til Venstre vælger at danne nyt parti.
To toppolitikere hos Radikale Venstre siger 'nej', hvis Lars Løkke Rasmussen efter sit farvel til Venstre vælger at danne nyt parti. Foto: Liselotte Sabroe
Vis mere

»Yep,« lyder det fra Martin Lidegaard, der altså helt afviser parti sammen med Lars Løkke.

Også Jens Rohde siger nej.

Han har siddet i Folketinget for Venstre i næsten otte år samt haft titlen som politisk ordfører for partiet.

I oktober sidste år satte Ekstra Bladet ham i forbindelse med et nyt parti sammen med blandt andre Martin Lidegaard og Lars Løkke Rasmussen.

Den tidligere Venstre-politiker Jens Rohde siger også nej til at danne parti med Lars Løkke.
Den tidligere Venstre-politiker Jens Rohde siger også nej til at danne parti med Lars Løkke. Foto: Niels Christian Vilmann
Vis mere

Men han afviser klart at danne parti med Lars Løkke.

Præcis som han i øvrigt gjorde i efteråret.

»Jeg er bestemt ikke på vej over i et parti, Lars Løkke har stiftet,« siger Jens Rohde til B.T.

Ergo må Lars Løkke altså kigge andre veje, hvis han vil have medlemmer til et nyt parti.