Lyt til artiklen

Efter et halvbittert farvel til sit parti gennem fire årtier er Lars Løkke Rasmussen definitivt fortid i Venstre. Nu skal han som løsgænger helt ned og sidde på bageste række i den folketingssal, han ikke ligefrem har overrendt siden valget.

Umiddelbart en halv-kummerlig exit for en tidligere statsminister og partiformand. Men tag ikke fejl: Hans status som løsgænger er højst at betragte som en trædesten hen imod det politiske parti, som Løkke siden sin bogudgivelse i sensommeren har flirtet med.

Med dagens klumme i B.T. kan der således ikke længere herske meget tvivl om, at det bærer i den retning: Løkke er ikke færdig i politik. Han har tværtimod helt konkrete planer om at stifte et nyt parti.

Et parti, der er defineret ved hverken bekende sig til den ene eller anden fløj. Præcis den 'Oprør fra midten'-opskrift, der for halvandet år siden skaffede Venstre et overraskende godt valgresultat, men også – ikke at forglemme – gav Løkke mange fjender i sit eget parti.

Godt nok skriver han det ikke sådan direkte, at et nyt parti er på vej. Men læser man bare en smule mellem linjerne i dagens B.T.-klumme, kan det ikke forstås anderledes. Og når Løkke direkte forholder sig til, hvorvidt det nye parti (der altså endnu ikke officielt har set dagens lys) skal støtte Mette Frederiksen – ja, så er det i realiteten partistifter Lars Løkke Rasmussen, der her skriver.

Hvornår bliver det så meldt ud?

Hvis Løkke er smart, sker det hurtigt. Så udnytter han det momentum, der er skabt med hans overraskende udmelding på årets første dag. Løkke har én gang misset en oplagt chance, da han ikke brugte den megen opmærksomhed i forbindelse med bogudgivelsen.

Der er dog også flere aber dabei i forhold til en hurtig udmelding.

Dels er Løkke – sine øvrige kvaliteter ufortalt – ikke ligefrem kendt som manden, der rykker hurtigt. Han er berømt og berygtet for altid at rotere et par omgange om sig selv, inden han træffer en beslutning.

Dels har han det problem, at det har vist sig sværere end som så at trække prominente politikere med over i det nye parti. For nok er Løkke en uforlignelig taktiker og politisk håndværker, men organisator er han aldrig blevet beskyldt for at være.

Efter mine oplysninger har Løkke gennem længere tid haft fangarme ude til såvel Venstre-folk som prominente repræsentanter fra andre partier. Vel at mærke uden at det foreløbig har givet den positive respons, som Løkke havde håbet på.

På mange måder er det egentlig mærkeligt. For politikere med ambitioner burde det være en no-brainer at alliere sig med en af sin generations dygtigste politikere. En mand, der ser åbninger før de fleste – og en mand, der som en af de få i Folketinget (den eneste?) kan matche den nuværende statsminister.

Forklaringen ligger muligvis et andet sted. I Løkkes personlighed og temperament. Mange års benhårdt magtspil har efterladt ham med et image, hvor lunefuld ledelse og svigt af venner står centralt. Ikke just noget, der umiddelbart appellerer til de kolleger, der måtte sidde med overvejelser om at tage springet sammen med ham.

For Løkke selv er der ingen vej tilbage. Terningerne ER kastet; med sin udmeldelse af Venstre har han bevæget sig forbi point of no return.

Nu er spørgsmålet bare, om det resulterer i et parti, der rammer en nerve ude blandt vælgerne og dermed bliver den magtfaktor i dansk politik, som Løkke så tydeligt savner at være. Eller om partiet bliver det sidste – lidt triste – 'projekt LLR' i dansk politik.

Svaret har vi inden for de kommende få måneder.