»Det er en kæmpe katastrofe.«

Mette Frederiksen holder en lille pause for at understrege det, hun lige har sagt:

»45.000 unge i alderen 15 til 24 år laver ikke noget. De har hverken en uddannelse eller et arbejde efter folkeskolen,« siger hun.

Landets statsminister havde tirsdag inviteret magtens mænd og kvinder til en konference i Fredericia, hvor der på forhånd var lagt op til en åben debat om 'fremtidens Danmark'.

Statsminister Mette Frederiksen på pressemøde i Statsministeriet vedrørende status på coronasituationen i Danmark mandag den 23. august 2021. Tilstede er statsminister Mette Frederiksen, sundhedsminister Magnus Heunicke, direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm, direktør i Statens Serum Institut Henrik Ullum og formand for ekspertgruppen om en langsigtet strategi for et genåbnet Danmark Torben M. Andersen. (Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix)
Statsminister Mette Frederiksen på pressemøde i Statsministeriet vedrørende status på coronasituationen i Danmark mandag den 23. august 2021. Tilstede er statsminister Mette Frederiksen, sundhedsminister Magnus Heunicke, direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm, direktør i Statens Serum Institut Henrik Ullum og formand for ekspertgruppen om en langsigtet strategi for et genåbnet Danmark Torben M. Andersen. (Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix) Martin Sylvest

Rundt i krogene blev der hvisket: ‘Det bliver da hyggeligt, men hvad er egentlig formålet med det her?’

Hvis man spørger Mette Frederiksen, er svaret, at vi mangler en demokratisk samtale, som ikke gør os 'dummere, end vi behøver at være'.

Anlægger man derimod en mere kynisk tilgang, havde statsministerens store konference mest karakter af et netværksmøde for eliten betalt af skatteborgernes penge.

Men uanset hvilken tilgang man anlægger til konferencen i Fredericia, så blev det tydeligt, at S-regeringen står med flere strukturelle samfundsproblemer, som ikke kan løses med en snuptagsløsning eller en hurtig reform.

B.T. lister her de største politiske udfordringer, som Mette Frederiksen står med i anden halvleg af regeringsperioden.

Unge, der ligger på værelset
Hver morgen står 45.000 unge mellem 15 og 24 år op til ingenting. De går hverken i skole eller på arbejde, men er faret vild i deres liv, som mest foregår i sengen eller på sofaen.

»Det svarer til, at alle indbyggere her i Fredericia Kommune hverken var i job eller uddannelse. Ikke har noget at stå op til. Vi kan ikke være det bekendt,« sagde Mette Frederiksen.

Statsministeren har gjort det til et af hendes prestigeprojekter at få de udsatte unge ud af sengen.

Statsminister Mette Frederiksen (S) er med ved en regeringskonference om fremtidens Danmark, som finder sted i Fredericia tirsdag den 24. august 2021. Konferencen byder på en række taler og workshops. Deltagerne vil blandt andre være repræsentanter fra erhvervslivet, civilsamfundet, arbejdsmarkedets parter, interesseorganisationer, uddannelsesinstitutioner samt politikere.
Statsminister Mette Frederiksen (S) er med ved en regeringskonference om fremtidens Danmark, som finder sted i Fredericia tirsdag den 24. august 2021. Konferencen byder på en række taler og workshops. Deltagerne vil blandt andre være repræsentanter fra erhvervslivet, civilsamfundet, arbejdsmarkedets parter, interesseorganisationer, uddannelsesinstitutioner samt politikere. Claus Fisker

Men det er lettere sagt end gjort. Udfordringen med de unge var også et kardinalpunkt for Lars Løkke og Helle Thorning-Schmidt. Men talrige forsøg med særlige uddannelser, mentorordninger og lavere kontanthjælp til unge har ikke virket.

Gruppen af udsatte unge er simpelthen en politisk knude, som selv Mette Frederiksen får svært ved at binde op.

Klimakamp på Borgen
S-regeringen kan ikke lukke øjnene eller udskyde de svære klimaudfordringer. Og al snak om 'hockeystaven' kan Mette Frederiksen og klimaminister Dan Jørgensen godt gemme langt væk.

I hvert fald hvis det står til regeringens støttepartier, som nu har sat foden ned på klimadagsordenen.

Klimakrisen er den største globale udfordring i vor tid

Med et 2030-klimamål, som kommer tættere og tættere på, bliver Mette Frederiksens regering nødt til at træffe beslutninger, som åbner en angrebsflanke fra blå blok, og som ikke just er populære hos de traditionelle socialdemokratiske vælgergrupper.

»Klimakrisen er den største globale udfordring i vor tid,« lød det i Mette Frederiksens åbningstale.

Ambitionerne er tårnhøje, når Mette Frederiksen og Dan Jørgensen taler om klima. Men regeringens politik lever sjældent op til de grønne skåltaler.

Internt i regeringens støttepartier er man nået til den erkendelse, at den eneste udvej er et folketingsvalg, hvis ikke regeringen leverer mærkbare klimaresultater på landbruget og i industrien.

Flere håndværkere, nu!
Alt for mange studenterhuer og alt for få svendebreve.

I 2030 kommer Danmark til at mangle 100.000 faglærte, anslår AE-rådet.

Og den udfordring kan en socialdemokratisk regering ikke ignorere. Mette Frederiksen skal sammen med Peter Hummelgaard finde en magisk formel til at få unge til at vælge hammeren over latinbogen.

For selvom skiftende regeringer har lavet den politiske værktøjskasse, så er virkeligheden stadig den samme: Under hver femte ung vælger en erhvervsuddannelse, og virksomhedernes tørst efter faglærte bliver større og større.

Statsminister Mette Frederiksen (S) er med ved en regeringskonference om fremtidens Danmark, som finder sted i Fredericia tirsdag den 24. august 2021. Konferencen byder på en række taler og workshops. Deltagerne vil blandt andre være repræsentanter fra erhvervslivet, civilsamfundet, arbejdsmarkedets parter, interesseorganisationer, uddannelsesinstitutioner samt politikere.. (Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix)
Statsminister Mette Frederiksen (S) er med ved en regeringskonference om fremtidens Danmark, som finder sted i Fredericia tirsdag den 24. august 2021. Konferencen byder på en række taler og workshops. Deltagerne vil blandt andre være repræsentanter fra erhvervslivet, civilsamfundet, arbejdsmarkedets parter, interesseorganisationer, uddannelsesinstitutioner samt politikere.. (Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix) Claus Fisker

Red udkanten
De unge vil hellere have en toværelses lejlighed på Nørrebro end et stort hus i Tønder.

Tilstrømningen til de største byer har været en hovedpine for skriftende regeringer, og hverken udflytning af statslige arbejdspladser eller talrige pengepuljer har løst udfordringen.

Så nu er aben landet på Mette Frederiksens bord.

S-regeringen har allerede udflyttet uddannelsespladser væk fra universitetsbyerne, men det er næppe nogen mirakelkur.

Mette Frederiksen har udnævnt Kaare Dybvad som indenrigsminister og manden, der skal binde Danmark sammen og forhindre et A-hold, der bor i de dyre byer, og et B-hold, som udgør provinsen.

Nu venter vi bare på noget konkret politik fra Frederiksen og hendes ministerhold.

Anders Leonhard, politisk redaktør på B.T.