»Hvem har gjort det, far? Hvor er vinduet henne? Hvor er mine ting henne? Hvor er alting henne. Hvorfor er det sket?«

Michael Busk Hansens seksårige datter spottede hurtigt, at der var noget helt galt, da de fem dage før juleaften i 2016 kom hjem til deres enderækkehus i Slangerup i Nordsjælland.

Udstyret med lægtehammer, mejsel, skruetrækkere, stemmejern, handsker og rygsække brød de to rumænske tilrejsende vaneforbrydere, Vasile Alexandru Bolog og Ovidiu-Laurentia Tudor, ind i familien Busk Hansens hus gennem badeværelsesvinduet.

De stjal datterens dåbssmykker, sparebøsse og pung, en iPad, kontanter og arvesmykker til en samlet værdi på cirka 90.000 kroner.

»Pungen kom vores genbo med et par dage senere. Han havde fundet den i sin have. Tom. Han havde også selv haft indbrud,« siger Michael Busk Hansen.

Indbruddet i familien Busk Hansens enderækkehus var blot et ud af en sand kaskade af indbrud begået af Vasile Alexandru Bolog og Ovidiu-Laurentia Tudo.

Deres synderegister tæller 56 indbrud i danske huse, og i yderligere 36 tilfælde har de forsøgt at bryde ind, men er blevet forhindret – i flere tilfælde fordi beboerne har været hjemme – fremgår det af dombogen, som B.T. har fået aktindsigt i.

I dag sidder Vasile Alexandru Bolog og Ovidiu-Laurentia Tudor bag tremmer i et dansk fængsel, efter landsretten sidste år skærpede byrettens dom fra februar 2018 til nu henholdsvis 5,5 og 5 års fængsel og udvisning for bestandig for organiseret indbrudskriminalitet.

Michael Busk Hansens rækkehus.
Michael Busk Hansens rækkehus. Foto: Sofie Høyer Steenbuch
Vis mere

De to rumænske vaneforbrydere er langtfra alene.

En opgørelse, som justitsministeren har givet til Folketingets retsudvalg i november 2018, og som B.T. efterfølgende har databehandlet, viser nemlig, at rumænere er den udenlandske nationalitet, som bliver straffet hyppigst for indbrud i Danmark.

I perioden 1. januar 2014 til 3. november 2018 er rumænere blevet straffet med fx fængsel, udvisning eller bøde hele 1.824 gange for indbrud i Danmark.

Det er næsten dobbelt så hyppigt som litauere, der ligger nummer to på listen.

Brød ind i valg-duel

De rumænske tyve-bander brød også ind i valg-duellen søndag aften på TV 2 mellem statsminister Lars Løkke Rasmussen og partiformand Mette Frederiksen.

Her afæskede Mette Fredriksen Løkke svar på, hvorfor det kun er lykkedes Danmark at udsende tre dømte rumænere til afsoning i deres hjemland de seneste år. Løkke replicerede, at han delte Mette Frederiksens bekymring, og han personligt har taget problemet op med Rumæniens ministerpræsident.

De rumænske tyve-bander er nemlig ikke blot et problem for de mange danskere, der får tømt deres hjem for værdier, men også for de danske fængsler og skatteydere, der betaler for fængslingerne.

Det er således stort set umuligt for de danske myndigheder at få hjemsendt dømte rumænere til afsoning i EU-landet Rumænien.

Hjemsendelserne af dømte rumænere blev sat på fuldt stop, da Højesteret i maj 2017 afgjorde, at det ville være i strid med menneskerettighederne at sende rumænere til afsoning i deres hjemland på grund af forholdene i de rumænske fængsler.

I maj 2018 gav Højesteret imidlertid i en konkret sag grønt lys til hjemsendelse efter garantier om, at forholdene var i orden, men først i februar i år lykkedes det ifølge justitsminister Søren Pape Poulsen Danmark at udsende to rumænere til afsoning i Rumænien.

Få af indbruddene bliver efter alt at dømme begået af herboende rumænere. Tal fra Danmarks Statistik viser nemlig, at blot ni herboende rumænere er dømt for indbrud i perioden 2014-2017.

Selv om antallet af anmeldte indbrud er faldet de seneste år fra knap 70.000 i 2014 til knap 55.000 i 2018, er omrejsende kriminelle fortsat højt prioriteret, fastslår Lars Mortensen, vicepolitiinspektør i Nationalt Efterforskningscenter (NEC) under Rigspolitiet.

Hvem femte indbrud begås af udlændinge

»Omkring 20 procent af de indbrud, vi havde i Danmark i 2018, blev begået af udlændinge, altså professionelle kriminelle, der kommer her til landet med det ene formål at begå kriminalitet,« siger han og tilføjer:

»De omrejsende kriminelle fylder meget i kriminalitetsbilledet, når det kommer til berigelseskriminalitet, og derfor fylder det også meget i vores strategi og indsats.«

Politiet har oprettet to særlige efterforskningsenheder i henholdsvis Aarhus og København.

Enhederne koordinerer indsatsen og efterforskningen i store komplekse sager, hvor indbruddene overskrider politikredsene og i nogle tilfælde nabolandenes grænser.

Samtidig har flere politikredse oprettet særlige indbrudsenheder med erfarne efterforskere. Det gælder blandt andet Nordjyllands politikreds, som har tre særlige indbrudsenheder.

»Indbrudsbekæmpelse er komplekst. Ikke mindst fordi vi i stigende grad skal forholde os til tilrejsende grupperinger, som er her i kort tid, men som laver ganske voldsom indbrudskriminalitet, mens de er her,« siger Sune Myrup, vicepolitiinspektør i Nordjyllands Politi og ansvarlig for politikredsens tre særlige indbrudsenheder.

Han tilføjer:

»Det betyder, at vi også skal være operativt gearet til at sætte ind ganske hurtigt.«

De rumænske tyvebanders hærgen er så omfattende, at Danmark og Rumænien har indgået et formaliseret samarbejde om at dæmme op for problemet.

»Når det kommer til Rumænien, har vi bl.a. en forbindelsesofficer (en rumænsk politimand i Danmark, red.),« siger Lars Mortensen fra NEC.

»Dette samarbejde og samarbejdet gennem Europol om fx Early Warnings (advarsler, hvis fx en gruppe indbrudstyve er på vej til Danmark, red.) og vidensdeling om nye fremgangsmåder og trends er noget at det, vi har stor gavn af i vores indsats,« tilføjer han.

Rastepladser bruges som depoter

Et andet fokus i politiets indsats er rastepladser og andre opsamlingssteder.

»De bliver brugt som en form for depoter, hvor bl.a. indbrudstyve helt konkret nedgraver eller gemmer koster i buskadser eller lignende. De samler et lager, og når der er nok, kommer der en varebil og henter det,« siger Lars Mortensen fra NEC.

Han pointerer, at dansk politi har et godt samarbejde med de rumænske myndigheder:

»Vi oplever, at de tager det meget seriøst.«

B.T. har forgæves anmodet om et interview med den rumænske ambassadør i Danmark.

I Nordjylland forventer vicepolitiinspektør Sune Myrup, at de omrejsende indbrudstyve også fremover vil udgøre et problem.

Og i Slangerup ærgrer Michael Busk Hansen sig stadig over, at arvesmykkerne forsvandt sammen med Vasile Alexandru Bolog og Ovidiu-Laurentia Tudo.

»Der var blandt andet et par manchetknapper, som jeg har arvet fra min oldefar. De er gået i arv gennem familien i mange år. Det var sådan nogle, man kun bruger til særlige lejligheder. Det gør man så ikke mere,« konstaterer Michael Busk Hansen tørt.

Omkring fem procent af indbruddene i Danmark bliver opklaret.