Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti er enige om, at udviste rumænske tyve skal sendes hjem, men er uenige om, hvordan det skal gøres.

Dansk politi har stor succes med at fange de rumænske tyvebander, der står bag stribevis af indbrud. Men selvom mange af dem bliver dømt til udvisning, ender de alligevel med at afsone i Danmark.

»Jeg kan konstatere, at vi under den siddende regering har udvist færre. Det er vi nødt til at få styr på,« siger Socialdemokratiets retsordfører, Trine Bramsen.

Og det er Martin Henriksen, udlændingeordfører i Dansk Folkeparti helt enig i:

»De skal bare ud, ud, ud,« siger han.

Fra 1. januar 2014 til 3. november 2018 er rumænere blevet straffet med fængsel, udvisning eller bøde hele 1.824 gange for indbrud i Danmark, viser nye tal.

Men siden 2017 er det kun lykkedes at udvise to rumænske tyveknægte, fordi Højesteret har afgjort, at det vil være i strid med den europæiske menneskerettighedskonvention, at udvise til rumænske fængsler.

»Det er absurd, at hensynet til menneskerettigheder - deres menneskerettigheder - gør, at Danmark ikke kan sende dømte kriminelle hjem til afsoning i Rumænien,« siger Martin Henriksen.

Martin Henriksen(DF) ved færgelejet i Kalvehave på Sydsjælland inden han skal besøge øen Lindholm fredag den 7. december 2018. Regeringen og Dansk Folkeparti har præsenteret en aftale om at flytte udviste kriminelle fra Kærhovedgård til øen Lindholm ved Stege. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Scanpix 2018)
Martin Henriksen(DF) ved færgelejet i Kalvehave på Sydsjælland inden han skal besøge øen Lindholm fredag den 7. december 2018. Regeringen og Dansk Folkeparti har præsenteret en aftale om at flytte udviste kriminelle fra Kærhovedgård til øen Lindholm ved Stege. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Scanpix 2018) Foto: Mads Claus Rasmussen
Vis mere

Dansk Folkeparti ønsker, at Danmark udtræder af den Europæiske Menneskerettighedskonvention, og det kan ifølge Martin Henriksen ske på flere måder.

»Vi vil skrive den ud af dansk lovgivning, og så vil vi melde os ud af den europæiske menneskerettighedskonvention eller tage forbehold,« siger Martin Henriksen.

Men vil du gå med til at udvise kriminelle til fængsler, der ikke overholder standarderne?

»Min nattesøvn vil ikke være ødelagt ved at vi sender rumænske tyve hjem for at afsone. Den bliver nok snarere lidt bedre.«

Socialdemokratiets retsordfører Trine Bramsen er også skuffet over, at så få udvisningdømte rumænere er sendt hjem.

»Det er skuffende, at færre rumænere er blevet hjemsendt, når det burde være gået op under den regering, der bryster sig af at have gjort livet sværere for udenlandske kriminelle,« siger retsordfører Trine Bramsen (S).

I modstæning til Dansk Folkeparti ønsker Socialdemokratiet ikke, at Danmark træder ud af den euopæiske menneskerettighedskonvention.

I stedet mener Trine Bramsen, at Danmark skal bruge konventionerne til at lægge et politisk pres på Rumænien.

Retsordfører Trine Bramsen (S) ankommer til samråd om regeringens udspil om ungdomskriminalitet. Ministeren skal svare på, hvor langt regeringen er med det kommende udspil, og hvornår ministeren agter at komme med et konkret udspil om ungdomskriminalitet. Søren Pape Poulsen skal også svare på, om justitsministeren vil sætte den kriminelle lavalder ned og oprette ungdomsdomstole.De borgerlige partier foreslog før valget at sænke den kriminelle lavalder, men regeringen opgav det i foråret 2017. Samrådsspørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Kofod Poulsen (DF).. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Scanpix 2017)
Retsordfører Trine Bramsen (S) ankommer til samråd om regeringens udspil om ungdomskriminalitet. Ministeren skal svare på, hvor langt regeringen er med det kommende udspil, og hvornår ministeren agter at komme med et konkret udspil om ungdomskriminalitet. Søren Pape Poulsen skal også svare på, om justitsministeren vil sætte den kriminelle lavalder ned og oprette ungdomsdomstole.De borgerlige partier foreslog før valget at sænke den kriminelle lavalder, men regeringen opgav det i foråret 2017. Samrådsspørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Kofod Poulsen (DF).. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Scanpix 2017) Foto: Mads Claus Rasmussen
Vis mere

»Det handler om at presse på for at Rumænien overholder aftalerne og sørger for ordentlige forhold i fængslerne. Retsudvalget har været på besøg i Rumænien, og der findes faktisk fængsler som overholder standarderne,« siger hun.

Hvad vil du som politiker gøre, når domstolene vurderer, at forholdene i de rumænske fængsler ikke lever op til standarderne i den euopæiske menneskerettighedskonvention?

»Vi skal i dialog med Rumænien, så deres fængsler overholder standarderne og det foregår også gennem EU. Derudover skal vi styrke dansk politi og give dem nye redskaber som elektroniske nummerpladescannere,« siger Trine Bramsen.

De fleste indbrud begået af rumænere bliver begået af tilrejsende, som ikke har fast ophold i Danmark. Tal fra Danmarks Statistik viser, at blot ni herboende rumænere er dømt for indbrud i perioden 2014-2017.