I et eksklusivt interview med B.T. langer Donald Trumps tidligere stabschef nu ud efter flere danske politikere.

For ifølge Alexander B. Gray, der var rådgiver og stabschef under den amerikanske præsident frem til 2021, er politikerne med til at optrappe konflikten.

»Noget af det, der bekymrer mig, det er den hysteri, som nogle danske politikere er med til at opretholde,« siger Gray til B.T.

Han reagerer, efter præsidenten har gjort det klart, at USA »har brug for Grønland.« 

Donald Trump har tilmed ikke afvist at gøre brug af militære midler mod Danmark og Grønland - der ellers er en Nato-allierede.

En udmelding, der har fået statsminister Mette Frederiksen (S) til at sige, at hvis USA gør alvor af truslen, så vil »alting høre op.«

Ganske opsigtsvækkende har det også været, at den profilerede konservative politiker Rasmus Jarlov har slået på tromme for at sende styrker til Grønland.

Men ifølge Alexander B. Gray, så er politikernes hysteri altså »ikke særlig hjælpsomt.« Han uddyber imidlertid ikke, præcist hvilke danske politikere, der har udtalt sig hysterisk.

Trump har gjort det klart, at USA 'har brug for Grønland.' Han har tilmed ikke afvist at gøre brug af militære midler mod Danmark og Grønland - der ellers er en Nato-allierede.
Trump har gjort det klart, at USA 'har brug for Grønland.' Han har tilmed ikke afvist at gøre brug af militære midler mod Danmark og Grønland - der ellers er en Nato-allierede. Foto: Michal Cizek Charly Triballeau/AFP/Ritzau Scanpix

Han påpeger dog, at Donald Trump også tidligere har givet udtryk for samme holdning til Grønland.

Eksempelvis for præcist et år siden. Og for syv år siden - tilbage i 2019, hvor Mette Frederiksen kaldte debatten for »absurd.«

»Præsidenten har faktisk ikke sagt noget, der er anderledes end det, han sagde før. Han har været konsekvent,« siger Gray.

B.T. har forsøgt at få en kommentar til hysteri-kritikken fra statsminister Mette Frederiksen (S).

Det har ikke kunne lade sig gøre. Rasmus Jarlov (K) er heller ikke vendt tilbage på vores henvendelser.

I interviewet med B.T. løfter den tidligere stabschef også sløret for, hvorfor Trump, som han i en årrække har rådgivet om Arktis, er så stålfast omkring Grønland.

Det handler hverken om imperialistiske drømme, eller om hvor meget Danmark selv opruster i Arktis.

Læs mere HER.