DF-formanden har en plan for at skubbe Liberal Alliance ud af regeringen og få DF ind efter næste valg, fortæller han i stort interview med B.T.
Kristian Thulesen Dahl har en plan. Han skal bruge en dronningerunde, et regeringsgrundlag og et passende antal mandater.
DF-formanden forhandlede også om at gå i regering med Venstre ved sidste valg i 2015, og det blev ikke til noget. Men denne gang mener han det meget mere alvorligt.
Nu skal det være. Han vil have Liberal Alliance ud af regeringen og DF ind. Selv om VLAK-regeringen med Løkke i spidsen mener noget andet. De går til valg på at fortsætte efter næste valg, hvis der er blåt flertal. Men Thulesen har som sagt en plan.
»I tiden op til valget vil jeg insistere på, at Lars Løkke efter valget bliver forhandlingsleder i en dronningerunde, hvor han skal afprøve forskellige muligheder for at danne regering. Så vil vi også komme til regeringsforhandlinger. Og hvis vi får en rimelig opbakning af vælgerne - det er selvfølgelig nødvendigt - så vil vi stå stærkt i de forhandlinger,« siger Kristian Thulesen Dahl til B.T.
Vi sidder i et bagtelt til DF's bod på Vorbasse Marked. Her sælges der alt fra heste til damesko, der er dannebrogsflag overalt, og man kan høre et band spille dansktopschlagere i baggrunden:
»Det Var En Ding-Dong, Rena Rama Sing-Sång, Mini-Mini Flower-Power Dress.«
Vi er i DF-land, her blev DF største parti ved sidste valg, og Thulesen selv bor 41 km sydpå i Thyregod. Det er bagende varmt, men der er ikke en svedperle på Thulesens pande. Han er en dreven forhandler, og han ved, hvad han vil. Og efter planen kommer det til at gå ud over Liberal Alliance.
»En VOK-regering vil i højere grad sikre, at vi får en politik, som et flertal af danskerne vil have,« siger han.
Men hvis der er blåt flertal efter valget, vil Løkke jo nok ikke gå af, men lægge op til at fortsætte med VLAK-regeringen?
»Ja, men vi siger til danskerne - med stigende kraft op til valget - at vi får brug for en dronningerunde. Vi vil pege på, at Lars Løkke får stafetten som kongelig undersøger. Det vil vi gøre for at få brudt den nuværende regeringsdannelse op og gøre det muligt at få lavet en regering, hvor vi selv indgår - forudsat vi får en fornuftig opbakning.«
»Vi fik 21 pct. sidste gang, og det var en del mere, end vi lå til i målingerne. Nogle af dem var nok folk, der bare var trætte af Helle Thorning og Lars Løkke. Men hvis vi får 17-18 pct., mener jeg, vi har mandat til at gå i regering.«
»En regering kan fortsætte efter et valg, hvis den ikke har et flertal imod sig. Den behøver ikke at gå af. Men alene det, at et flertal gør det klart, at vi ønsker en dronningerunde, er nok til, at der skal komme en, og vi er jo afgørende der. Det vil ske automatisk, man behøver ikke at stemme om det i salen. Så kommer der en forhandling med Lars Løkke for bordenden, ligesom vi havde i 2015.«
Det havde I jo netop, og der kom I ikke i regering, fordi Lars Løkke stillede en masse krav op, I ikke kunne være med til, f.eks. om EU og om grænsebomme, han ikke ville være med til. Men vi har jo haft lukkede grænser siden. Men du havde måske ikke så meget blod på tanden dengang?
»Ja, det var det, der skete, og vi fik lukkede grænser seks måneder senere. Men jeg var også opmærksom på, at vi havde haft en meget stor fremgang på kort tid, og jeg ville ikke lade det stige mig til hovedet. Jeg tænkte på, at Villy Søvndal (SF) og Marianne Jelved (R) havde prøvet at smede, mens jernet var varmt. Men hvis man gør det på baggrund af en pludselig fremgang, risikerer man at miste det igen.«
»Jeg vidste også, at hvis vi gik i regering i 2015, skulle vi have nogle mærkesager igennem i regeringsgrundlaget, hvor man kunne se, at vi havde stor indflydelse. Ellers ville journalisterne bare skrive, at vi kun sad der for at komme i regering. Og de ting kunne vi ikke få igennem. Vi kunne ikke få grænsebomme eller et løfte om, at den offentlige sektor skulle vokse. Vi risikerede at ende som SF i Thorning-regeringen. Jeg synes også, det var klogt, vi ikke gjorde det. For vi har meget mere indflydelse nu, end vi ville have haft, hvis vi var gået i regering dengang.«
»Lars Løkke inviterede os heller ikke til at skrive et regeringsgrundlag sammen med ham. Han lagde et udkast til et regeringsgrundlag foran os, som vi kunne justere i. Men det er jo ikke sådan, to partier arbejder som ligeværdige partnere. Så sætter man sig ned sammen og skriver det sammen, og sådan ønsker vi, at det skal foregå efter næste valg.«
Men hvordan vil du forhindre, at det samme sker igen?
»Hvis vi to valg i træk har en opbakning, der nærmer sig hver femte dansker, så har man noget andet at spille med, end hvis de andre partier tror, man er en døgnflue. Og der er sket noget på Christiansborg, så vi står meget stærkere nu. F.eks. grænsekontrol, men der er også et andet syn på den offentlige sektor. Og så har vi haft alle de oplevelser med Liberal Alliance, som de tror går i glemmebogen efter nogle måneder, men det gør det ikke.«
»Jeg synes ikke, Liberal Alliance skal være et regeringsparti efter næste valg, fordi de har ageret på en måde de seneste år, så de har blokeret for, at vi andre kunne forhandle på ordentlig vis. Ellers kan DF, Venstre og Socialdemokratiet blive enige om masser af ting, som der er stor enighed om i den danske befolkning. Og det kan vi ikke, hvis LA boykotter på det økonomiske område, eller hvis De Radikale boykotter på udlændingeområdet. En Gallup-måling i Berlingske viste for nylig, at en VKO-regering er danskernes foretrukne. Venstre har regeret på vores stemmer 13 af de sidste 17 år. Og nu er det ved at være tid.«
Hvad vil være jeres krav til de regeringsforhandlinger?
»Det er vores klassiske krav. Indvandringspolitikken skal være stram, strammere end i dag. Vi vil have asylstop ved grænsen. Grænsekontrollen skal forstærkes. Kriminelle udlændinge skal ud, og vi skal i gang med at repatriere, vi skal finde metoder til at få folk hjem, som slet ikke er motiveret for at være her. Og på EU-området orker vi ikke, at vi hele tiden skal snakke om at stemme om forbeholdene. Vi skal erkende, at vi har dem, og på flere områder skal vi have beslutningerne tilbage til nationalstaterne,« siger Kristian Thulesen Dahl.
