Der er stadig stor forskel på, hvor meget – eller rettere sagt lidt – ikke-vestlige indvandrere er i arbejde sammenlignet med personer af dansk oprindelse.
Det er særligt tilfældet i de kommuner med områder, hvor etniske danskere er i undertal, viser en såkaldt særkørsel fra Danmarks Statistik til B.T.
Specielt i København, Odense og Aarhus står det slemt til – og det kommer langt fra bag på integrationsekspert Henrik Kokborg.
B.T. har tidligere beskrevet de i alt ni danske områder, hvor etniske danskere er i undertal. Se hvilke, der er tale om, herunder.
Befolkningsforandringen har vakt opsigt blandt flere politikere. Senest har udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S) advaret mod »multikulturalisme« i Danmark.
Og nu peger tal på, hvad der ligner en kedelig tendens i kommuner med mange med ikkevestlig baggrund.
Beskæftigelsesfrekvensen – der her inkluderer selvstændige – blandt ikke-vestlige borgere mellem 16 og 66 års alderen er nemlig en del lavere end for personer med dansk oprindelse.
Det viser tal fra 2023, som er de nyeste, Danmark Statistik har på området.
Både i Aarhus, Odense og Københavns Kommune er beskæftigelsesfrekvensen i varierende grad under landsgennemsnittet, der ligger på 76,3 procent.
Endnu mere opsigtsvækkende er det, at beskæftigelsesfrekvensen for indvandrere fra ikke-vestlige lande i Odense Kommune, der huser Vollsmose-området, er helt nede på 53,8 procent.
For personer med dansk oprindelse ligger beskæftigelsesfrekvensen i kommunen på 75,3 procent.
I Aarhus kommune - hvor Gellerupparken befinder sig - er situationen ikke meget bedre.
Personer med dansk oprindelse har her en beskæftigelsesfrekvens på 77 procent. For ikke-vestlige indvandrere er det tal 55,5.
Også i hovedstaden ser det sløjt ud.
Kun 63,5 procent af indvandrere fra ikke-vestlige lande er i beskæftigelse, mens etniske danskere er det med hele 80,5 procent.
Tallene kommer ikke bag på integrationkonsulent Henrik Kokborg.
Tværtimod mener han ikke, at de bør overraske - for det er en tendens, »vi har set gennem årtier.« Og det er der flere årsager til.
»En væsentlig forklaring er, at der i de områder er opstået parallelsamfund med stærke familie-kollektivistiske, hierarkiske og islamiske æreskulturelle normer og værdier,« siger han og fortsætter:
»Det handler især om en ufleksibel gruppe med rødder i Mellemøsten, Nordafrika, Afghanistan, Pakistan og Tyrkiet. Denne gruppe fastholder værdier og normer, der gør beskæftigelse, især for kvinder, mindre attraktivt og socialt acceptabelt.«
Henrik Kokborg har selv arbejdet som sagsbehandler og har mere end 20 års erfaring med integrationsarbejde - særligt i Aarhus Kommune.
»Særligt blandt kvinderne er beskæftigelsen lav, og det hænger tæt sammen med de kulturelt og religiøst definerede kønsroller i disse miljøer. I æreskulturen er der ofte status i, at kvinden passer hjemmet og familien, mens manden forsørger.«
Ifølge Henrik Kokborg er konsekvenserne for lokalsamfundet ikke til at kimse af.
»Lavere skatteindtægter, højere overførselsudgifter, øget fattigdom og en svækket social sammenhængskraft,« slår han fast.
Han er ikke den første tidligere offentligt ansatte, der i kølvandet på B.T.s afdækning af massiv overrepræsentation af ikkevestlige indvandrere udenfor arbejdsmarkedet løfter sløret for årsagerne.
Den tidligere socialrådgiver Ali Aminali har også haft problematikken tæt inde på livet.
Læs om hans syn på sagen HER.
