Tal fra Beskæftigelsesministeriet kaster nyt lys over den markante overrepræsentation, som ikkevestlige indvandrere udgør, når det gælder førtidspension.
Der er nemlig en voldsom forskel på, hvor stor overrepræsentationen er alt efter hvilken kommune, der er tale om.
Tallene fremgår af et folketingssvar fra beskæftigelsesministeriet til Venstres integrationsordfører, Hans Andersen.
De nye tal viser, at Odense topper listen over kommuner med den største andel af ikkevestlige indvandrere på førtidspension - tæt forfulgt af Helsingør og Aarhus.
I Odense var hele 19,2 procent - altså knap hver femte - af kommunens ikkevestlige indvandrere mellem 16 og 66 år på førtidspension i 2024.
I Helsingør var dét tal 18,9 procent, og i Aarhus var det 18,7 procent.
I den anden ende af skalaen befinder Rebild kommune sig, hvor kun 3,3 procent af de ikkevestlige indvandrere i kommunen var på førtidspension sidste år.
Til sammenligning var landsgennemsnittet for ikkevestlige indvandrere 11,6 procent for hele landet, mens det var 6,5 procent for personer med dansk oprindelse.
At overrepræsentationen er så stor, som den er, overrasker ikke integrationsekspert og tidligere sagsbehandler Henrik Kokborg.
Han fortæller til B.T., at han ligefrem igennem sit arbejde har oplevet, hvordan folk fra denne befolkningsgruppe hjælper hinanden i at snyde systemet for at få tilkendt førtidspension.
»Ser vi på parallelsamfundene, så er der her nogle, der snakker om, hvad man skal sige til kommunen, så man kan få tilkendt førtidspension. Det er ikke noget, man skammer sig over, i stedet opfatter man offentlige ydelser som en ret, man har,« forklarer Kokborg og fortsætter:
»Jeg har selv siddet med sygdomsudredning og har oplevet, hvordan upåviselige sygdomme tilsyneladende blev overdrevet.«

Ifølge Henrik Kokborg er den etniske slagside også et udtryk for en forskel i sygdomsforståelse på tværs af kulturer.
»Hovedpine betragter vi for eksempel ikke som en sygdom, der gør, man ikke kan arbejde,« siger han.
Den borgerlig-liberale tænketank Cepos har dykket endnu længere ned i tallene fra Beskæftigelsesministeriet.
Her finder de, at ikkevestlige indvandrere generelt er overrepræsenterede på førtidspension efter 45-årsalderen - men underrepræsenterede for de yngre alderstrin.
Det kommer i de nye tal, ifølge Cepos, blandt andet til udtryk ved, at mere end 60 procent af de ikkevestlige indvandrere mellem 60 og 66 år i Odense er på førtidspension.
Mens det ikke er overraskende, at overrepræsentationen er voldsom, er det ifølge Cepos slående, hvor stor den kommunale forskel er.
Derfor er det ifølge seniorøkonom i Cepos Niklas Praefke oplagt »at se på, om kommunerne har forskellig praksis i deres tilkendegivelser.«