'Mettes fede finanslov' eller måske 'Frederiksen-bandens store kup'?
Du bestemmer selv titlen på filmen, men skuespillerne er allerede i gang med optagelserne. Mette Frederiksen og Jesper Petersen har de to hovedroller, mens Morten Østergaard og Jacob Mark tager sig af birollerne.
Torsdag blev scenerne indspillet i folketingssalen på Christiansborg.
Her sad regeringens støttepartier og var frustrerede over, at deres mærkesager ikke er en del af Socialdemokratiets finanslovsforslag, mens regeringspartiets politiske ordfører, Jesper Petersen, forsvarede, hvorfor det ikke var tilfældet.
Men ved du hvad? SF og Radikale Venstre ved udmærket, at minimumsnormeringer og uddannelse nok skal blive prioriteret i det endelige finanslovsforslag, og det samme gør Socialdemokratiet.
»Det er på mange måder et skuespil, der er sat op. Regeringen har valgt at undlade mærkesagerne i forslaget, så støttepartierne skal kræve, men støttepartierne ved også godt, at de skal få indrømmelser i de kommende forhandlinger,« siger politisk kommentator Lars Trier Mogensen.
Så er spørgsmålet: Hvorfor er minimumsnormeringer, som er SF's største mærkesag, ikke bare en del af finanslovsforslaget? Og hvorfor vil man ifølge forslaget spare på uddannelse, som er Radikale Venstres store kæphest?
Svaret er taktik.
Snart skal regeringen sammen med Enhedslisten, SF og Radikale Venstre bure sig inde i et stort mødelokale og forhandle finansloven.
Og her skal du tænke i et spil Matador.
»Hvert parti starter med en pulje penge hver ligesom i Matador. Den kan de så bruge i forhandlingerne til at få deres sager igennem,« fortæller politisk kommentator Søs Marie Serup.
Med andre ord betyder det, at Socialdemokratiet tvinger eksempelvis SF og Radikale Venstre til at bruge af pengepuljen på at få minimumsnormeringer og mere uddannelse ind i finansloven, selvom de allerede var enige om de punkter, da de i slutningen af juli offentliggjorde et 18 sider langt forståelsespapir.
»Nogle gange tænker man i at lægge en besparelse ind, som man forventer bliver forhandlet ud. Det er eksempelvis tilfældet med besparelserne på uddannelse, som man ved, at Radikale Venstre ikke vil acceptere. Derfor skal de bruge forhandlingskapital for at ændre det,« fortæller Søs Marie Serup.
Det er en normal taktisk manøvre ved finanslovsforslag, men ikke desto mindre er det lidt mere tydeligt i år, mener både Søs Marie Serup og Lars Trier Mogensen.
Vi er altså vidner til et større skuespil – og taktisk spil – når vi i disse dage følger støttepartiernes og regeringens diskussion om finanslovsforslaget i folketingssalen og på de sociale medier.
Men ikke alle er lige glade for at skulle give den som Mads Mikkelsen eller Ghita Nørby på Christiansborg.
»Der er nogen af dem, der er frustrerede over, at det er en taktik for at få ting igennem, men der er også andre, der ved, at det er skuespillet, at man skal kræve på den måde, og så kan de jo også bagefter tage æren for, at de fik det med i den endelige finanslov,« siger Lars Trier Mogensen.
