Storbanker: Regeringens aftale vil sænke andelsboligers værdi

Andelsbolighavere bliver hårdt ramt af regeringens nye boligaftale.

Det er vurderingen fra landets tre største banker. Den socialdemokratiske boligminister, Kaare Dybvad, har ellers tidligere forsikret, at han ikke var interesseret i at ramme andelshavere med aftalen.

Den er beregnet til at stoppe udenlandske spekulanter i at renovere boliger for derefter at hæve huslejen. På trods af bankernes udmeldinger fastholder ministeren, at andelsboligforeninger ikke vil blive ramt.

Men hos landets næststørste bank, Nordea, lyder vurderingen, at andelshavere kan miste op til en femtedel af værdien af deres bolig.

»Vores forventning er, at de fleste andelsboligejendomme vil falde mellem 10-20 procent i værdi,« siger boligøkonom Lise Nytoft Bergmann.

Også hos landets tredjestørste bank, Jyske Bank, lyder vurderingen, at andelsboligerne vil miste værdi.

»Konsekvensen af den her aftale er, at andelsboligerne vil falde 15-16 procent,« forklarer afdelingsdirektør Mikkel Høegh.

Hos landets største bank, Danske Bank, vurderer Realkredit Danmark også, at andelsboligforeninger bliver ramt.

»Den negative priseffekt vil være individuel fra andelsboligforening til andelsboligforening. Men særligt i foreninger, hvor der er en høj gældsætning og stort moderniseringspotentiale, vil aftalen kunne få mærkbare konsekvenser for andelshavernes friværdier,« forklarer cheføkonom i Realkredit Danmark Christian Hilligsøe Heinig.

Han vil endnu ikke vil sætte to streger under, hvor stor den negative effekt vil være.

Lise Nytoft Bergmann fra Nordea understreger, at den virkelige effekt af regeringens boligaftale først viser sig, når udlejningsejendomme er blevet solgt efter de nye regler.

De forventes at falde i værdi, og dermed vil andelsboliger også miste værdi.

»Når vi vurderer en andelsboligejendom, vurderer vi den, som om det er en udlejningsejendom,« forklarer hun.

Selv om regeringen med to initiativer har forsøgt at skåne andelshaverne, vil det ikke have nogen effekt, forklarer Mikkel Høegh, afdelingsdirektør i Jyske Bank.

Blandt andet vil regeringen fritage andelsboliger fra en karensperiode på fem år, der skal stoppe boligspekulanter fra at modernisere en ejendom for bagefter at hæve huslejen.

»Spekulantstoppet har ikke nogen betydning for andelsboliger. Selv om de siger, de ikke er omfattet af karensperioden, vil de være det i praksis. Hvis en andelsboligforening går konkurs, kan man videresælge den fritaget for karensperioden, men investoren, som køber foreningen, vil få en ejendom, som er omfattet af karensperioden, hvis han skal sælge den videre inden for fem år. Dermed vil den være mindre værd,« siger Mikkel Høegh.

Men sådan bliver det ikke nødvendigvis, siger boligminister Kaare Dybvad nu.

»Det har vi ikke diskuteret eller fastlagt os på endnu,« siger ministeren.

Vil du garantere, at det vil fungere sådan, at en investor ikke skal bekymre sig om karensperioden?

»Nej, jeg vil ikke garantere noget nu. Vi vil lave det på en måde, at det mindst muligt rammer andelsboligernes værdi,« siger ministeren, der er uenig med landets tre største banker i, at andelsboligforeninger rammes negativt:

»Vi har villet beskytte andelsboliger, det vil vi stadig, og derfor har vi lavet en karensperiode, som ifølge Finanstilsynet ikke vil påvirke andelsboligernes værdi eller belåningsmuligheder,« siger Kaare Dybvad, der understreger, at det endelige lovforslag endnu ikke er skrevet.

Efter planen skal ændringerne træde i kraft 1. juli 2020.