En meget central del af krisehjælpen til nødlidende virksomheder under coronakrisen er 'tåbelig' og 'helt forkert' skruet sammen.
Sådan lyder kritikken fra flere partier, som presser hårdt på for at få ændret den såkaldte lønkompensation til virksomhederne.
»Det er helt forkert, at medarbejdere skal sidde og trille tommelfingre derhjemme, blot fordi virksomhederne får lønkompensation fra staten. Det kan ganske enkelt koste virksomhederne livet,« siger Venstres finansordfører, Troels Lund Poulsen.
I dag kan virksomheder få dækket 75 procent og op til 30.000 kr. af lønnen til en funktionæransat, hvis han eller hun vel at mærke bliver hjemsendt med forbud mod at arbejde.
Minister afviser blåt ønske
Men både Venstre og De Konservative vil give medarbejdere lov til at arbejde, selv om virksomhederne modtager lønkompensation.
»Når virksomhederne stadig betaler en del af lønnen, er det kun rimeligt, at medarbejderne må arbejde et begrænset antal timer,« siger Troels Lund Poulsen.
Men forslaget bliver afvist af både beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard og fagbevægelsen i Berlingske torsdag.
Derfor er lønkompensationen lige nu en af de største konflikter i de igangværende forhandlinger i Finansministeriet.
Hos De Konservative er ændringen af lønkompensationen den vigtigste prioriteret i forhandlingerne – næstefter at åbne landet mere op – fortæller finansordfører Rasmus Jarlov (K).
»Det er uden tvivl den største fejl i hjælpepakkerne,« siger Rasmus Jarlov og uddyber:
»Det er tåbeligt, at medarbejdere med lønkompensation slet ikke må tage en arbejdstelefon, mens virksomhederne kæmper med næb og kløer for at overleve. Hvorfor ikke lade medarbejdere bidrage til at sikre deres job under nedlukningen.«
Han advarer samtidig mod, at det er alt for svært at opdage svindel og misbrug af ordningen.
»Vi hører allerede om snyd med ordningen. Det er desværre meget svært at tjekke, om en ansat i et lille byggefirma rent faktisk sidder derhjemme, eller om personen møder op på byggepladsen alligevel,« siger Jarlov.
Udfordringen for de borgerlige partier er, at lønkompensationen er lavet i en trepartsaftale uden om Folketinget.
Derfor er det i første omgang arbejdsgiverne, lønmodtagerne og regeringen, som sidder med magten over lønkompensationen.
»Vi presser hårdt på, men regeringen har indtil videre afvist at justere aftalen med arbejdsmarkedets parter. Desværre kan konsekvensen blive, at mange mister deres arbejde, fordi virksomheder går konkurs,« siger Troels Lund Poulsen.
Hos De Radikale ser man også gerne ordningen ændret, hvis arbejdsmarkedets parter kan blive enige om det, skriver finansordfører Sofie Carsten Nielsen i en sms til B.T.
Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard siger til Berlingske, at præmissen for ordningen ligger fast:
Hvis der er arbejde til medarbejderne, skal virksomhederne selv betale hele lønnen.
»Det er en betingelse, at der ikke er værdi at tilføre virksomheden, hvis virksomheden sender en medarbejder hjem. Er der det, skal virksomheden blive ved med at lønne medarbejdere for den værdi, han eller hun tilfører,« siger han.
