At kalde det glæde og tilfredshed ville nok ikke være en underdrivelse.
I Inger Støjbergs lejr er hænderne i vejret over den kendelse, som Rigsretten tirsdag formiddag har offentliggjort.
»Vi har jo jyder på holdet, så vi starter med at konkludere, at vi er meget, meget tilfredse med den her kendelse,« siger Jonas Christoffersen, den ene af Inger Støjbergs tre forsvarsadvokater, til B.T.
I kendelsen afviser Rigsretten, at man i anklageskriftet mod Inger Støjberg i sagen om adskillelse af unge asylpar kan se det som skærpende omstændighed, at Inger Støjberg angiveligt har givet 'urigtige eller misvisende oplysninger' på tre samråd i 2017 og et enkelt i 2019.
»Det er jo en anerkendelse af, at vores læsning var korrekt. Man kan ikke både blæse og have mel i munden, og det var det, man ville her. Rigsretten har sat foden ned og givet en begmand til Folketinget,« fastslår Jonas Christoffersen.
Rigsrettens kendelse betyder i praksis, at det ikke kan give Inger Støjberg en hårdere straf, hvis nu den tidligere udlændinge- og integrationsminister skulle findes skyldig i at have vildledt Folketinget.
Folketingets anklagere valgte at undlade en egentlig tiltale af Inger Støjberg for netop at have talt usandt over for Folketinget, men inkluderede det altså som en skærpende omstændighed i det endelige anklageskrift.
At det ikke lykkedes er en klar sejr, mener Støjbergs forsvar.
»Man kan ikke smugle det her med samrådene ind som en strafskærpelse, når man har valgt ikke at tiltale for det. Man kan ikke gøre det på den måde, og det er vi enormt glade for, at Rigsretten har givet os ret i,« siger Jonas Christoffersen.
»Nu er der rene linjer.«
B.T. arbejder på at få en kommentar fra anklagerne i sagen, Anne Birgitte Gammeljord og Jon Lauritzen.
Nu kan både forsvar og anklager se frem mod efteråret, hvor rigsretssagen mod Inger Støjberg for alvor går i gang. Over 36 retsmøder skal en lang række vidner – både højtstående embedsfolk og toppolitikere – afhøres.
Sagen om den tidligere minister og Venstre-næstformand handler om, at der blev handlet ulovligt, da asylpar – hvor mindst en part var mindreårig – blev adskilt, uden der blev foretaget en individuel vurdering af parrene.
Spørgsmålet er, hvorvidt Støjberg bevidst instruerede sit embedsværk i at bryde loven.
Derfor har sagen også fået navnet instrukssagen, da der i 2016 udgik en instruks fra Støjbergs ministerium om, at parrene skulle adskilles med det samme.
