Når rigsretssagen mod Inger Støjberg for alvor går i gang til efteråret, så bliver det bag lukkede døre.
Sådan lyder det fra Rigsrettens 26 dommere, der netop har offentliggjort deres kendelse i spørgsmålet om livetransmittering fra retsmøderne.
Dermed bliver det altså ikke muligt at følge de mange – og lange – retsmøder hjemme fra sofaen.
Rigsretten skriver i deres kendelse, at danske medier fortsat kan transmittere de første fem minutter af retsmøderne samt domsafsigelsen, når rigsretssagen når sin afslutning.
Anmodningen om at sende live-tv fra rigsretssagen havde blandt andet støtte fra en stribe danske medier. Tidligere har Inger Støjberg selv forsøgt at få Folketinget til at vedtage et forslag, der skulle give grønt lys til rullende kameraer, men det blev afvist.
Rigsretten skriver som begrundelse, at det er »hensynet til vidnerne og at retsmøderne kan afvikles med den ro og koncentration, som er nødvendig.«
Beslutningen blev desuden truffet enstemmigt.
Men det er ikke det eneste spørgsmål, Rigsrettens dommere har taget stilling til i dag.
Måske mere centralt er det, at Rigsretten afviser, at en skærpende omstændighed i anklageskriftet kan bringes i anvendelse – og det er noget som Inger Støjbergs forsvar har argumenteret ihærdigt for.
Den skærpende omstændighed går på, at Inger Støjberg ved fire samråd om adskillelsen af asylpar skulle have givet Folketinget urigtige eller misvisende oplysninger.
Rigsrettens kendelse betyder altså, at skulle Støjberg blive fundet skyldig i at vildledt Folketinget, så kan det altså ikke give en hårdere straf.
Ifølge det halvanden side lange anklageskrift skulle Støjberg have givet 'urigtige eller misvisende oplysninger' på tre samråd i 2017 og et enkelt i 2019.
Men Støjbergs forsvarsadvokater har fastholdt, at den skærpende omstændighed »ikke er juridisk korrekt«. Og det har man nu fået medhold i.
Rigsretten skriver dog i sin kendelse, at Inger Støjbergs ageren over for Folketinget i forbindelse med asylsagen kan bringes ind i retslokalet, hvis det blandt andet har betydning for 'bedømmelsen af, om der er handlet med forsæt eller grov uagtsomhed'.
Selve rigsretssagen mod Inger Støjberg bliver indledt i september. Det er den blot 6. rigsretssag i danmarkshistorien og den anden inden for de seneste 100 år.
Sagens kerne er Støjbergs beslutning om at adskille unge asylpar, hvor den ene var mindreårig. Beslutningen blev gransket i den såkaldte Instrukskommission, og ifølge vidneudsagn fra embedsmænd blev Støjberg i 2016 advaret om, at det ville være klart ulovligt at adskille parrene uden en individuel vurdering. .
»Det har været diskuteret i over fem år, og der er ikke en eneste dag i de fem år, hvor jeg ikke har tænkt på den sag og de piger,« lød det fra Støjberg inden det indledende retsmøde 25. juni. .
Hun er i dag løsgænger i Folketinget efter at have forladt Venstre, der stemte for at sende den tidligere udlændinge- og integrationsminister for en rigsret.
