Inger Støjberg og hendes parti Danmarksdemokraterne har flere gange tordnet imod, at Danmark åbner døren for flere udenlandske studerende. 

Men det mener Støjberg tilsyneladende ikke mere.

I marts var Støjberg og hendes parti »meget betænkelige« ved regeringens udspil til en uddannelsesreform, fordi den ville betyde, at der kom flere udenlandske studerende til Danmark. 

Det ville nemlig åbne døren på vid gab for, at udlændinge kan komme til Danmark, tage en uddannelse med SU og derefter forlade landet, så snart de var færdige med studierne, lød det dengang fra partiet.

Alligevel er Danmarksdemokraterne netop gået med i en ny politisk aftale, der blandt andet betyder, at der bliver oprettet 2.500 nye pladser på engelsksprogede uddannelser i Danmark. 

Pladser, hvor udenlandske studerende får ret til at modtage SU og får mulighed for at optage SU-lån. 

Lige nu skylder udenlandske studerende i alt 1,3 milliarder i SU-gæld, og har de studerende først forladt Danmark, er det svært for de danske myndigheder at kradse pengene ind igen. 

Inger Støjberg selv har ikke ønsket at stille op til interview for at forklare, hvorfor hendes parti nu pludselig synes, det er en god idé at lukke flere udenlandske studerende ind i landet. 

Partiets uddannelsesordfører, Marlene Harpsøe, mener nu, at det er en rigtig god idé, at der med den nye aftale åbnes for, at flere udenlandske studerende kan komme til Danmark. 

»Der er masser af lokale virksomheder ude i de mindre byer, der har brug for den her højt kvalificerede arbejdskraft. Det er rigtig positivt, og derfor er det en god aftale,« siger Marlene Harpsøe. 

Inger Støjberg og Enhedslistens Mai Villadsen besøgte under folketingsvalgkampen en gård for at se på moderne kvægdrift.  Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Men der er vel ikke nogen garanti for, at de udenlandske studerende bliver hængende i Danmark, når de har fået en uddannelse i Danmark?

»Virksomhederne har en kæmpe motivation til at sikre sig, at de her studerende bliver i Danmark. Ellers var vi ikke gået med i den her aftale, hvor man laver flere pladser på engelsk.«

Men det er vel stadig ikke nogen forsikring om, at de studerende faktisk bliver til arbejdskraft i Danmark, når de er færdige med deres – skatteyderbetalte – uddannelse her?

»Men virksomhederne har en stor motivation til netop at sikre sig, at uanset hvor de studerende kommer fra, at de også kommer ind og får en plads på arbejdsmarkedet.«

Men én ting er vel, at virksomhederne gerne vil ansætte de studerende. Hvordan sikrer den her aftale, at de studerende er motiverede til at blive i Danmark?

»Fordi der er arbejde at få. Det er jo noget af det, der er allervigtigst for os som mennesker at få. Så vi kan betale vores regninger og have tag over hovedet. Det er da hamrende vigtigt.«

Men det er der vel også i mange andre lande. Hvordan er man sikker på, at de studerende ikke bare får en god uddannelse i Danmark og bagefter rejser hjem?

»Virksomhederne vil gerne have, at de bliver her, og vil gøre meget for det. Men det er rigtigt, at vi kan ikke lægge de studerende i håndjern og sige, at de skal blive i Danmark, når de er færdige med uddannelsen.« 

Hvordan er det, udkantsområderne får gavn af at få udenlandske studerende ind på engelsksprogede uddannelser, hvor der ingen garanti er for, de bliver hængende bagefter?

»Jamen, det her er godt for landdistrikterne, fordi vi kan se, at lige præcis det, at man har udenlandske studerende, gør, at man faktisk kan opretholde en uddannelse lokalt.«

Også selvom de måske forlader Danmark så snart, de er færdige, i stedet for at tage et job her? 

»Overordnet set er det her på rigtig mange måder en god aftale for udkantsområderne, og det er derfor, vi er gået med i den,« siger Marlene Harpsøe. 

Den nye aftale er indgået mellem regeringen, Danmarksdemokraterne, SF, Liberal Alliance og De Konservative.

Podcast

Ti ribeyes på fire dage

Der er tilbud på ribeyes i Joachim B. Olsens lokale supermarked. Han har spist ti bøffer - to kilo kød - de sidste fire dage. Men han burde højest spise 350 gram på en hel uge. Af hensyn til sin sundhed… og klimaet. Sådan lyder de nye nordiske kostanbefalinger, som Nordisk Råds generalsekretær, Karen Ellemann, er i studiet for at præsentere for Joachim.