Først meddelte USAs præsident, Joe Biden, at de amerikanske soldater vender hjem. Det er på tide at slutte USAs længste krig, lød det onsdag fra præsidenten.

Kort efter fulgte Danmarks udenrigsminister, Jeppe Kofod, trop og fortalte, at Danmark – i fællesskab med Nato – ligeledes trækker sig tilbage.

Men det er altså ikke en hvilken som helst krig, vi nu afslutter. Det er en krig, som har varet i 20 år, og som vi gik indi for at få ram på Osama bin Laden, al-Queda og Taliban-regimet efter terrorangrebet på World Trade Center.

»Det har været en meget lang og dyr krig, som det umiddelbart er svært at se, hvad vi har fået ud af,« lyder det fra B.T.s internationale korrespondent, Jakob Illeborg.

Danmark gik ind i krigen i 2002 – kort efter USA – og vi har blandt andet været med til at træne afghanske sikkerhedsstyrker, uddanne sundhedspersonale og modernisere et samfund, som har været meget tibagestående, og hvor islamisk lov har domineret.

»Danmark har særligt givet kvinder og minoriteter en ny position, hvor de kan gå i skole og uddanne sig,« fortæller Jakob Illeborg.

Det lyder som et ganske nobelt formål, men det er ikke nødvendigvis problemfrit. For spørgsmålet er, hvad der sker med det arbejde nu? Med andre ord: Hvad er der egentlig kommet ud af krigen?

Taliban har erklæret, at de går ind med en offensiv og vil tage magten tilbage. Sker det, kan det få alvorlige konsekvenser for befolkningen, mener Jakob Illeborg.

»Det er kvinderne og minoriteterne, der har uddannet sig, talt højt, taget job og har meninger, der kommer til at betale en forfærdelig pris.«

Om Taliban på nuværende tidspunkt er stærke nok til at lykkes med en magtovertagelse, er usikkert, men ifølge Jakob Illeborg kommer man i årets løb til at holde vejret og følge nøje med.

Ifølge Joe Biden vil USA begynde sin tilbagetrækning 1. maj, og inden 11. september vil alle være ude. Så inden året er omme, er krigen officielt slut.

»Mon ikke politikerne holder vejret for at se, om den afghanske befolkning kan stå imod Talibans kræfter, når der ikke er tusindvis af amerikanere og hundredvis af danskere dernede. Sikkerhedseksperter har sagt, at Taliban står stærkt, men om det er stærkt nok til at indtage Kabul (Afghanistans hovedstad, red.), er ikke sikkert,« siger Jakob Illeborg.

Det vil altså sige, at alt det, soldaterne har bygget op og arbejdet for i Afghanistan, måske udelukkende står, så længe soldaterne er til stede.

Den præcise konklusion er endnu svær at drage. Men genvinder Taliban magten, er det ifølge Jakob Illeborg meget lidt, der er kommet ud af krigen.

»Det er svært at fælde dom endnu, men man må sige, at hvis Taliban igen overtager styret og Kabul, så er der godt nok mange penge for meget lidt. Det har været en af de dyreste krige, som USA har ført. Den har kostet tusindvis af milliarder af dollar og rigtig mange menneskeliv.«

Og man kan ifølge Jakob Illeborg frygte, at det ender sådan:

»Allerede for mange år siden sagde amerikanske og britiske generaler, at det krævede, at man var der i generationer. Jeg ved ikke, om Taliban er stærke nok, men det kunne godt bevæge sig hen imod noget, der kunne ligne en borgerkrig,« siger Jakob Illeborg, B.T.s internationale korrespondent.