De danske soldater gik ind i Afghanistan med fynd og klem.

Terrorangrebet på World Trade Center i 2001 var lammende for USA, men hele den vestlige verden følte sig også ramt. Det var tydeligt, at det skulle hævnes, og den amerikanske præsident Bush fik samlet en koalition af lande, der gik på jagt efter Osama bin Laden og hans Al Qaeda-bevægelse.

Danmark var med fra begyndelsen i forreste række. Vi sendte F16-fly til bombetogter over området mellem Afghanistan og Pakistan, hvor man mente, bin Laden opholdt sig. Vi sendte vores specialtropper, Jægerkorpset, afsted. Vi stillede altså med det bedste af det bedste, vort forsvar kunne byde på.

Nu tager vi hjem under noget mere ydmyge forhold og mindre mediebevågenhed. De nuværende cirka 100 mand skal trækkes ud sammen med de amerikanske tropper, der endegyldigt har opgivet Afghanistan som et demokratisk projekt.

Danmark har sammen med en række andre NATO-allierede været i det golde og ubarmhjertige land i 20 år. Opgaven flyttede sig undervejs fra en personjagt til et forsøg på at fordrive Taleban-bevægelsen, så man kunne støtte et afghansk styre, der var delvist demokratisk.

Den danske opgave udviklede sig efterhånden til at opretholde ro og orden i Helmand-provinsen, så der kunne bygges skoler. Pigerne må ikke modtage undervisning under Talebans styre. Derfor blev skolerne de trofæer, som Forsvaret og den danske civile indsats kunne fremvise.

Prisen har været ufattelig høj.

Næsten 20.000 danske soldater har gjort tjeneste i Afghanistan gennem årene. Da vi var flest, var der 780 mænd og kvinder udsendt. 214 blev såret i tjenesten, og hele 43 mænd og kvinder mistede livet. Danmark havde de største tab set i forhold til vort lands størrelse.

Det afghanske samfund er i dag – her 20 år efter invasionen – ikke meget tættere på være demokratisk. Taleban står igen stærkt og vil presse den nuværende afghanske regering, så snart amerikanerne – og danskerne – er ude landet. Man kan roligt frygte, at freden er forbi, og en borgerkrig vil begynde igen. Taleban vil have et islamisk samfund styret efter Koranen og vil kæmpe videre.

Har det hele være spildt og forgæves?

Det enkle svar er ja. Koalitionen opnåede ikke det ønskede. Skal man finde positive tanker frem, kan det ikke afvises, at den danske indsats har betydet, at nogle familier har fået et bedre liv. Der er i dag afghanere, der har modtaget undervisning og skolegang, som de ellers ikke ville have fået. Spørgsmålet er, om de så vælger at blive i landet og fortsætte den evige kamp for et bedre og rigere Afghanistan.

Landet virker uregerligt og uinteresseret i de standarder, vi anser for vigtige.

Det tog 20 år at erkende det og sætte handling bag. Det viste sig at være en dødsdømt mission.