Onsdag blev det besluttet at hive AstraZeneca-vaccinen ud af det danske vaccinationsprogram mod covid-19.
Resultatet bliver derfor, at vaccinationskalenderen rykker tre uger tilbage i forhold til den seneste kalender fra 29. marts. Nu forventes alle borgere over 50 år først at være blevet tilbudt to stik med vaccine i den sidste uge i juni.
Vaccinen har allerede været sat på pause på grund af mistanke om, at der var forhøjet risiko for at udvikle blodpropper efter stik med AstraZeneca. En mistanke, der nu er større klarhed omkring, oplyste direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm i forbindelse med pressemødet.
Vurderingen, som det blev understreget var forbundet med stor usikkerhed, er, at komplikationerne vil ramme 1 ud af 40.000 gange, en person modtager vaccinen.
Ud af de 200.000 doser af vaccinen, der »står i køleskabet«, som Brostrøm udtrykte det, ville forventningen være, at fem personer kunne få blodpropper.
»Det betyder ikke i sig selv, at vi forkaster vaccinen,« udtalte Brostrøm, der understregede, at der er bivirkninger – også alvorlige – ved alle vacciner. Det er naturligvis en lidt forvirrende melding.
Overordnet er vaccinen da også både »en sikker og effektiv vaccine til behandling af covid-19- sygdom«, udtalte chef for enheden for lægemiddelovervågning i Lægemiddelstyrelsen Tanja Erichsen på pressemødet.
Men Lægemiddelstyrelsen ser ikke på det samlede billede af godt og skidt i forbindelse med vaccinen i et bredere perspektiv, men udelukkende på risikoen for den enkelte, gjorde Erichsen klart.
Paradoksalt nok vejer det lave smittetryk i Danmark ind på beslutningen om at droppe vaccinen.
Hvis smittetrykket have været højere – altså hvis epidemien i Danmark i mindre grad havde været under kontrol – ville anbefalingen have været fortsat vaccination med AstraZeneca.
Danmark er det første land i verden, der vælger at droppe vaccinen helt, men vi er jo også blevet landet, hvor forsigtighedsprincipper efterhånden er de eneste principper, der rigtig tæller.
Med den nye viden er det muligvis fair nok ikke bare at rulle vaccinen bredt ud i det almindelige vaccinationsprogram, men hvorfor så ikke gøre den frivillig?
Hvorfor ikke oprette en ny kø for folk, der er villige til at løbe den risiko, som nu er kendt, og som der er advaret imod.
Hvad er egentlig værst for eksempel for en mand over 60 år? Risikoen for at blive smittet med covid-19 eller risikoen forbundet med vaccinen?
Der er risiko forbundet med mange ting: Flyrejser, faldskærmsudspring og spisning af peanuts, som man kan få i den gale hals.
For ikke at tale om deciderede laster som fed mad, alkohol og cigaretter, som er langt farligere – og hvert år kræver langt flere dødsoffer – end vaccine fra AstraZeneca.
Hver dag træffer mange danskere valg, som er forbundet med risiko af den ene eller den anden art.
Spørgsmålet om frivillighed blev rejst på pressemødet. Brostrøm gjorde gældende, at det, som landet ligger nu, ikke kunne blive som massevaccination med Sundhedsstyrelsens godkendelse, men at det ikke nødvendigvis ville være umuligt.
Det ville være en politisk beslutning og muligvis kræve en uddybende samtale med en læge, der gjorde risikoen klar for den enkelte. 60.000 doser har udløbsdato i juni. Resten bliver for gamle i juli.
Det positive må være, at hvis vi kan tillade os at droppe en »sikker og effektiv vaccine« på grund af en lav risiko for bivirkninger, må der være basis for at åbne meget mere op for vores samfund.
