Det var en velovervejet tale, som statsminister Mette Frederiksen leverede til Folketingets sommerafslutning onsdag formiddag. Det mener B.T. politiske kommentator, Søs Marie Serup.
»Det var en utrolig klog tale, hvor hun sørgede for ikke at gå i den fælde at rose sig selv alt for meget for at bringe Danmark gennem coronakrisen. Den tror jeg, at mange andre statsministre kunne falde i,« siger Søs Marie Seerup.
I stedet talte statsministeren for eksempel om øget vækst og beskæftigelse, at modvirke centraliseringen, at flere kvinder med indvandrerbaggrund skal i arbejde, at vi skal uddanne mere til arbejdsmarkedet og at Danmark skal levere grønne løsninger til andre lande.
»Hun talte meget om emner, som de fleste danskere er enige med hende i. Hun arbejder på den måde med en særlig retfærdighedsdagsorden,« siger Søs Marie Seerup og fortsætter:
»Det er både Arne-pensionen, men også at man nu retter op på folkeskolereformen og flytter uddannelser ud, som regeringen kom med et udspil om i denne uge,« siger hun.
»Schlüter gjorde lidt det samme, hvor han gik efter dagsordener, som kan trække brede flertal. Det er et politisk kompas, der siger at der hvor de store flertal er, der er også de store projekter,« siger Seerup.
»Til gengæld så trådte de ting i baggrunden, som statsministeren i højere grad står mere alene med. For eksempel så talte hun i sin første nytårstale om, at flere børn skulle tvangsfjernes. Det var ikke med her,« siger Seerup.
Statsministeren talte om at gå i gang med et tiårigt reformprogram. Det er en måde at skabe samling på, forklarer Seerup.
»Statsministeren står for eksempel med Enhedslisten og SF, der gerne vil gøre op med børnefattigdom og ulighed. Omvendt står hun med Radikale og en opposition, som gerne vil øge arbejdsudbuddet. Ved at lave et langsigtet forløb, så skaber hun rum for en proces, hvor der grundlæggende kan skabes balance i de politiske ønsker, som partierne har,« siger Seerup.
