I Berlingske lægger Sofie Carsten Nielsen, politisk leder af Radikale Venstre, et hårdt pres på statsminister Mette Frederiksen for at skaffe mere arbejdskraft.
Sofie Carsten Nielsen taler om sænkelse af topskat, sænkelse af skat på arbejde og nedsættelse af SU, så hendes ord til forveksling kunne minde om noget, som Liberal Alliance ville have sagt.
»Men meget af det er radikal politik. For eksempel en sænkelse af topskatten,« siger B.T.s politiske kommentator, Søs Marie Serup, som forklarer, at der er flere aspekter i Sofie Carstens Nielsens udmelding.
Først og fremmest vil Sofie Carsten Nielsen øge arbejdsudbuddet betydeligt, så samfundet kan rejse sig oven på coronakrisen.
Regeringen er for fodslæbende, mener hun og forklarer, at arbejdsudbuddet skal øges med 30.000 beskæftigede.
»Vi er på vej ud af en coronakrise, som vi har håndteret godt. Det ændrer bare ikke på, at vi står foran store udfordringer, som vi ikke kan ignorere – herunder vigtigst af alt at vi kommer til at mangle mennesker på arbejdsmarkedet. Det er det altoverskyggende problem,« siger Sofie Carsten Nielsen i Berlingske.
Men den ivrige fortalen for skattelettelser og øget beskæftigelse er også en taktisk bejlen til blå blok.
»Sofie Carsten Nielsen har brug for at vise, at hun godt kan finde på at etablere politiske flertal med blå blok. Det er måske et taktisk bejleri, men den slags kan også udvikle sig til ægte følelser,« siger Søs Marie Serup.
»Der er store dele af blå blok, som håber på, at De Radikale igen kan skifte over i en mere blå retning. Det er ikke sket siden Schlüters regeringsperiode,« siger Serup.
Søs Marie Serup forklarer, at der dog er lang vej, før De Radikale ville blive en del af blå blok.
»Det ville kræve, at blå blok samlet set skulle have en politik, der er attraktiv for Radikale Venstre. Det ville immervæk kræve en hel del. Tag bare de aktuelle ting med udrejsecenteret på Langeland og sagen om børnene i de syriske lejre,« siger Søs Marie Serup.
Det ligger i det såkaldte aftalepapir – som er den aftale, støttepartierne har indgået for at pege på Mette Frederiksen som statsminister – at når arbejdsudbuddet svækkes, så skal der tilsvarende laves tiltag, der øger det.
Den berømte Arne-pension er et eksempel på et af regeringens tiltag, som svækker arbejdsudbuddet. Derfor står De Radikale fast på, at arbejdsudbuddet skal øges igen. Gerne mere til.
»Sofie Carsten Nielsen stiller heller ikke ultimative krav. Tværtimod sender hun et signal om, at nok vil hun øge arbejdsudbuddet, men hun er villig til at møde statsministeren i hendes ønsker til metoden,« siger Søs Marie Serup.
