Tidligere næstformand i Dansk Folkeparti Søren Espersen melder sig ud af Dansk Folkeparti.

Der er 'mange årsager' til beslutningen, lyder det.

Jeg melder mig i dag ud af Dansk Folkeparti, som jeg har været medlem af i 27 år. Der er mange årsager til min beslutning. Jeg siger tak for godt kammeratskab med rigtigt mange DF'ere, som jeg har mødt gennem årene - og ønsker dem alt godt,' skriver Søren Espersen på Twitter lørdag morgen.

Dermed fortsætter krisen i Dansk Folkeparti.

Fredag meldte Dansk Folkepartis gruppesekretær, Peter Skaarup, ud, at han stopper i Dansk Folkeparti.

Og for en uges tid siden oplyste den den tidligere formand Kristian Thulesen Dahl, at han ikke genopstiller ved næste valg.

Peter Skaarup har ligesom flere andre af afhopperne fra Dansk Folkeparti meldt ud, at han er åben for at stille op for Inger Støjbergs nye parti Danmarksdemokraterne ved næste valg.

Men hverken Søren Espersen eller Kristian Thulesen Dahl har endnu meldt ud, om de også vil hoppe over i Støjbergs parti. 

B.T. forsøger at få kommentar fra dem begge.