»Vildledende« og »forsimplet«.
S-regeringen får hug for en ny kampagne på sociale medier, hvor man påstår, at man har »knækket« hockeystaven i kampen for at reducere CO2-udledningen med 70 procent i 2030.
Den udskældte 'hockeystav' er et billede på, at man udskyder markante klimapolitiske beslutninger her og nu og i stedet sætter sin lid til ny teknologi, der kan booste klimareduktionerne i de sidste år før 2030.
Der er bare ét problem: Det passer ikke rigtig. Det mener i hvert fald en række klimaforskere, der over for B.T. kalder påstanden for »enormt vildledende«.
For selvom den nye plan med klimaminister Dan Jørgensens egne ord er »et grønt gearskift«, hvor klimaspeederen nu kommer »helt i bund«, så er der meget langt til CO2-guld og klimagrønne skove.
»Det her program bygger fortsat i høj grad på et teknologisk 'tech-fix' op mod 2030. Derfor lever hockeystaven stadig. Det ændrer det her slet ikke på,« siger Claus Ekman, direktør i Rådet for Grøn Omstilling.
At hockeystaven skulle være knækket og speederen trådt i bund, er ifølge Sebastian Mernild, klimaforsker og professor ved Syddansk Universitet, en forsimpling.
»Jeg har enormt svært ved at se, hvordan det her kommer videre end hockeystaven. Det er det samme fundament, man bygger videre på, og selv med de nye elementer i regeringens plan, er det stadig meget usikkert, om det egentlig rykker noget,« siger han til B.T.
»I virkeligheden så jeg hellere, at man vendte hockeystaven om. Der skal gøres markant mere her og nu! Jo mindre vi gør nu, jo mere CO2 akkumulerer vi i atmosfæren. Derfor skal det store læs trækkes nu.«
Claus Ekman understreger, at klimaregningen blot vil stige, jo flere år man venter med at gribe ind. Det går ganske enkelt stadig for langsomt – selv uafhængigt regeringens nye plan.
»Risikoen er, at man simpelthen udleder betydeligt mere CO2 på vejen mod 2030, fordi de store og svære reduktioner først kommer til sidst,« siger Claus Ekman.
I en lidt anden grøft står Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet.
»Det tager selvfølgelig tid at få ting op i gear, og vi skal diskutere hastigheden i de her planer. Men at knække en hockeystav, det giver ikke mening at tale om,« siger han til B.T.
»Alt hvad man sætter i gang af initiativer er i og for sig en hockeystav. At man genforhandler gamle aftaler og klemmer flere reduktioner igennem er enormt positivt. Og vi opnår ganske enkelt ikke den grønne omstilling på nul komma fem. Man skal reducere nu, men samtidigt satse massivt på opskalering af teknologi.«
B.T. ville gerne have spurgt klima- og energiminister Dan Jørgensen (S) om den »knækkede« hockeystavskampagne, men han har ikke haft mulighed for at stille op til interview.
Det har Socialdemokratiets klimaordfører, Anne Paulin, til gengæld. Hun afviser, at der overhovedet har været en hockeystav, man kunne knække.
Hvorfor har I så lavet en kampagne, hvor I skriver, at I rent faktisk har 'knækket hockeystaven'?
»Der er ikke nogen hockeystav i dansk klimapolitik. Hverken for beslutninger eller for effekter,« siger Anne Paulin.
»Det er måske mest en selvironisk kommentar til, at vi er blevet kritiseret voldsomt for at lægge vores politik efter sådan en model.«
Men ifølge eksperterne er de markante reduktioner i årene op til 2030 stadig fundamentet.
»Vi har lavet en aftale med Folketingets partier, hvor der er et klart mål allerede fra 2025, hvor beslutningerne skal være truffet og reduktioner for 50-54 procent skal være på plads. Vi skal ikke udskyde de svære beslutninger til de sidste år, og det er jeg ikke enig i, at regeringen gør med den her plan.«
Dermed er der jo stadig de sidste 20 procent, der skal findes i de sidste år. Det er vel der, ideen om hockeystaven stadig er gældende …
»Vi har lavet et 2025-mål, og derfor giver det altså ikke mening at tale videre om en hockeystav.«
