Socialdemokratiets forslag om ret til tidlig pension til nedslidte har fået hånlige bemærkninger med på vejen af finansminister Kristian Jensen (V).
Men ministerens udtalelse er ifølge ordfører hos socialdemokraterne Mattias Tesfaye 'pinagtig og total kritisabel', lyder det nu. Hans begrundelse vender vi tilbage til.
Kristian Jensen hånede tirsdag sine politiske modstandere for tilsyneladende ikke at kende til de reelle omstændigheder på arbejdsmarkedet.
»Det kommer måske som en overraskelse for nogle, men folk, der har været mange år på arbejdsmarkedet, er mindre nedslidte end deres jævnaldrende, der har arbejdet i færre år,« lød det fra Kristian Jensen.
Angrebet kom på baggrund af en rapport fra ministeriet, der umiddelbart gennemhuller et centralt kriterium i Socialdemokratiets forslag for, hvem den tidligere pension skal gælde for.
Ifølge Socialdemokratiet bør det nemlig gælde, at 'den nye rettighed målrettes personer, som har været mange år på arbejdsmarkedet, og som tidligt startede med at arbejde'.
Men antallet af år i job er ikke sigende for, om den enkelte er nedslidt, konkluderer rapporten.
»Man risikerer at ramme meget skævt, hvis man vil give en ret til tidlig folkepension til dem, der har arbejdet i for eksempel 42 år.«
»Sådan en ret vil gå til en gruppe, der faktisk har et bedre helbred end gennemsnittet af danskere,« siger Kristian Jensen.
Mattias Tesfaye tager dog til genmæle, for det har aldrig været tanken, at antallet af år på arbejdsmarkedet alene skulle være det eneste kriterium, lyder det.
»I stedet for at gå ind i reelle forhandlinger med os om, hvordan det her skal skrues sammen, så bruger han skattepenge på at bilde os ind, at det ikke er rengøringsassistenten, der bliver nedslidt.«
»Det er hat og briller, og jeg synes, det er topmålet af arrogance,« siger Tesfaye og fortsætter:
»Der er en stærk sammenhæng mellem dem, der er kommet tidligt ud på arbejdsmarkedet, og dem, der er nedslidte.«
Anerkender du, at antal år på arbejdsmarkedet ikke nødvendigvis er sigende for, om en person er nedslidt?
»Det er ikke et spørgsmål om, jeg anerkender det. Alt, hvad der står i den rapport, er gammel viden. Det er derfor, vi ikke har lagt en model frem, der baserer sig på antal arbejdstimer.«
Af Finansministeriets rapport fremgår det, at der tages udgangspunkt i 'fuldtidsår' på arbejdsmarkedet.
‘En person, der for eksempel har været ansat på halv tid i 42 år, vil således som udgangspunkt indgå med en længde af arbejdslivet på 21 år,' står der.
Derfor er konklusionen heller ikke så klar, som den er blevet præsenteret af Kristian Jensen, mener Mattias Tesfaye.
»Nogle har arbejdsløshedsperioder, andre har perioder med sygdom, og kvinder har barselsforløb.«
»Alt det gør det svært at skrue en model sammen. Det burde Kristian Jensen hjælpe med i stedet for at kaste grus i maskineriet. Det er pinagtigt og total kritisabelt,« siger Mattias Tesfaye.