Lyt til artiklen

Socialdemokratiets forslag om ret til tidlig pension til nedslidte rammer skævt, mener finansminister Kristian Jensen (V).

Med en ny analyse i ryggen beskriver han i hånlige vendinger, hvordan S-forslaget vil give ældre i job, der føler sig friske til at arbejde, lov til tidlig pension. Stik imod hensigten.

»Det kommer måske som en overraskelse for nogle, men folk, der har været mange år på arbejdsmarkedet, er mindre nedslidte end deres jævnaldrende, der har arbejdet i færre år,« siger finansministeren i en udtalelse.

Udtalelsen sker i forbindelse med offentliggørelsen af en rapport fra ministeriet, der gennemhuller et centralt kriterium i Socialdemokratiets forslag.

Ifølge Socialdemokratiet bør det nemlig gælde, at 'den nye rettighed målrettes personer, som har været mange år på arbejdsmarkedet, og som tidligt startede med at arbejde’.

Men at bruge antallet af år på arbejdsmarkedet som rettesnor er altså ikke gennemtænkt, mener Kristian Jensen på baggrund af analysen.

»Man risikerer at ramme meget skævt, hvis man vil give en ret til tidlig folkepension til dem, der har arbejdet i for eksempel 42 år.«

»Sådan en ret vil gå til en gruppe, der faktisk har et bedre helbred end gennemsnittet af danskere,« siger han.

Mette Frederiksen og Socialdemokratiet foreslår en rettighed til at gå tidligere pension for nedslidte. Arkivfoto
Mette Frederiksen og Socialdemokratiet foreslår en rettighed til at gå tidligere pension for nedslidte. Arkivfoto Foto: Jens Nørgaard Larsen
Vis mere

Ministeren kan dække sin hånlige bemærkning om, at resultatet af undersøgelsen måske er en 'overraskelse for nogle', ind under, at det er et velkendt faktum, at antallet af år i job ikke er sigende for, om den enkelte er nedslidt.

For ifølge arbejdsmarkedsforsker på RUC Bent Greve kommer tallene ikke som en overraskelse.

»Dem, der er længe på arbejdsmarkedet, det er dem, der grundlæggende ikke er nedslidte og derfor kan blive længere i arbejde.«

»Det ved man sådan set godt, og det er ikke så overraskende,« siger han.

Ifølge forskeren er resultatet af analysen ganske klar.

»Det viser, at antal år på arbejdsmarkedet ikke er den eneste indikation for, om folk har brug for at trække sig tilbage,« siger han.

Bent Greve mener derfor, at andre parametre bør komme i spil såsom lægelige indikationer.

Således bør medicinforbrug og sygdomsforløb eksempelvis indgå i en vurdering af, hvor nedslidt den enkelte er.

Socialdemokratiets ordfører, Mattias Tesfaye, giver udtryk for, at han ikke køber analysens konklusioner fuldstændigt. Arkivfoto 
Socialdemokratiets ordfører, Mattias Tesfaye, giver udtryk for, at han ikke køber analysens konklusioner fuldstændigt. Arkivfoto  Foto: Mads Claus Rasmussen
Vis mere

Finansministeriets analyse er baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt 55-64-årige foretaget af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

Der er tale om omkring 9.000 seniorer i job, der er blevet spurgt til deres arbejdsevne, helbred og fysiske belastning.

Over for Ritzau giver ordfører for Socialdemokratiet Mattias Tesfaye udtryk for, at han ikke køber analysens konklusioner fuldstændigt.

Partiet ser fortsat en sammenhæng mellem, hvor tidligt folk er kommet på arbejdsmarkedet, og hvor slidte de er.

Analysen viser noget om, hvor mange arbejdsår folk har haft, og ikke noget om, hvor tidligt de er kommet i arbejde, lyder forklaringen.

Det fremgår da også af rapporten, at der tages udgangspunkt i 'fuldtidsår' på arbejdsmarkedet.

'En person, der for eksempel har været ansat på halv tid i 42 år, vil således som udgangspunkt indgå med en længde af arbejdslivet på 21 år,' står der.

»Jeg betragter analysen som politisk bestillingsarbejde, der har til hensigt at forvirre,« siger Mattias Tesfaye til Ritzau.