Racisme mellem tosprogede børn er en del af dagligdagen på indvandrertunge skoler. Det oplever Andreas Ravn Skovse, der er lærer på Ellehøjskolen ved Gellerupparken i Aarhus.

»Tosprogede børn ned til 1. klasse driller hinanden og holder hinanden udenfor legen, udelukkende fordi børnene kommer fra forskellige etniske grupper,« siger Andreas Ravn Skovse, der har skrevet et debatindlæg i mediet Folkeskolen.

Han understreger, at han oplever en god dagligdag på Ellehøjskolen, hvor der generelt kan fremhæves flest gode fortællinger. Ikke desto mindre mærker han en fremtrædende racisme mellem selv små børn, som ellers slet ikke har alderen til den slags holdninger.

»Det er noget, som de lærer hjemmefra. Børnene tager forældrenes holdninger med i skolen,« siger Andreas Ravn Skovse.

Skolebørn ved Gellerup i Aarhus. Børnene har ikke noget med historien at gøre.
Skolebørn ved Gellerup i Aarhus. Børnene har ikke noget med historien at gøre. Foto: Ernst van Norde
Vis mere

Andreas Ravn Skovse oplevede sidste skoleår, at en af pigerne i 1. klasse holdt fødselsdag derhjemme, og forældrene inviterede hele pigegruppen.

Men det var kun piger, der tilhørte samme etniske gruppe som pigen selv, der dukkede op til fødselsdagen. De piger i klassen, som tilhørte en anden etnisk gruppe, fik forbud af deres forældre mod at tage til fødselsdag.

Alene fordi fødselsdagsbarnet havde en anden etnisk baggrund end forældrene selv.

»En af pigerne forsøgte at ringe hjem til sine forældre fra skolen, fordi hun gerne ville med til fødselsdag. Men hun fik ikke lov. Pigen var meget ked af det,« siger Andreas Ravn Skovse.

Andreas Ravn Skovse, skolelærer.
Andreas Ravn Skovse, skolelærer.
Vis mere

Hvordan kom det til udtryk?

»Jamen, hun var i tårer over ikke at måtte komme med. Det varede længe,« siger Andreas Ravn Skovse.

Var der ikke en eneste af de piger, som havde en anden herkomst end fødselsdagsbarnet, som fik lov at tage til fødselsdag?

»Nej, desværre.«

Han vil ikke fortælle, hvilken etnisk herkomst pigerne i dette tilfælde havde, men forklarer, at der især er tre grupperinger hos børnene. Arabiske, somaliske og kurdiske børn. De arabiske børn er som regel øverst i hierarkiet, dernæst kurderne og nederst er somalierne og andre afrikanske grupper.

Han skriver i sit indlæg, at »det går helt galt«, hvis der bliver blandet grønlandske eller østeuropæiske børn ind i grupperne, da de falder helt udenfor hakkeordenen.

Han har flere gange oplevet, at forældre til hans elever udviser ringeagt overfor andre etniske grupper end deres egen.

»Jeg er blevet spurgt af forældre, om jeg ikke ville sørge for, at deres barn ikke legede med arabiske børn. Ikke fordi de lavede ballade, for det gjorde de ikke, men simpelthen fordi børnene var arabere,« siger Andreas Ravn Skovse.

Tosprogede børn helt ned til 1. klasse taler racistisk til hinanden, forklarer en skolelærer på Ellehøjskolen ved Gellerupparken i Aarhus. Barnet på billedet er ikke en del af historien.
Tosprogede børn helt ned til 1. klasse taler racistisk til hinanden, forklarer en skolelærer på Ellehøjskolen ved Gellerupparken i Aarhus. Barnet på billedet er ikke en del af historien. Foto: Louise Leth-Espensen
Vis mere

»Jeg har også oplevet børn, som siger, at deres mor har sagt til dem, at de ikke må lege med somaliere eller lignende,« siger han.

Han forklarer, at børnene på skolen bruger racistiske skældsord overfor hinanden.

»Børnene går jo i 1. klasse, så det er ikke avancerede fornærmelser. Det kan være, at børnene vrænger og siger »aad, somalier« eller kalder et barn »kurder burder«, siger han.

Han understreger dog, at drillerierne sårer de børn, som det går ud over, ganske ligesom andre drillerier.

»De bliver jo drillet med, hvordan de ser ud, og hvor de kommer fra. Det bliver børnene kede af,« siger Andreas Ravn Skovse.

Hvordan håndterer du sådan en situation?

»Jeg trøster børnene på samme måde, som jeg trøster ved alle andre drillerier. Jeg forsøger at nedtone det racistiske element, så børnene ikke føler sig som ofre for racisme. Det kan tids nok komme,« siger han.

Er det en opførsel, som er forbeholdt børn, som i forvejen er socialt belastede og ikke opfører sig ordentligt?

»Nej. Det er begge dele,« siger han.

Andreas Ravn Skovse føler, at han som lærer mangler redskaber til at håndtere børn, der opdrages til at ringeagte andre minoriteter.

»Det er i hjemmet, at den opførsel starter. Vi som lærere kan ikke kæmpe mod hjemmets værdier. Vi kan prøve at tale med forældrene, som godt kan sidde og nikke, men der sker ikke ret meget,« siger han.

Han forklarer, at han ikke selv har en endegyldig løsning på problemet, men han mener, det er vigtigt, at der kommer fokus på det.

»Det er vigtigt med en debat. Opmærksomhed på problemet må være første skridt,« siger han.

Oplever du også, at den racistiske opførsel er rettet mod etnisk danske børn? Eller fra etnisk danske børn mod ikke-etnisk danske børn?

»Jeg har efter 12 år som lærer stadig til gode at undervise et etnisk dansk barn, så det kan jeg ikke svare på,« siger han.