Liberal Alliance blev decimeret ved valget, og nu melder tidligere minister og partiprofil sig ud af partiet.

Simon Emil Ammitzbøll-Bille har meldt sig ud af Liberal Alliance efter uenighed i folketingsgruppen om de politiske værdier.

Det skriver den tidligere økonomi- og indenrigsminister på Facebook. Dermed fortsætter krisen for partiet efter valgnederlaget i juni.

Det vides endnu ikke, om han vil være løsgænger og fortsætte i Folketinget, eller om han måske vil melde sig ind i eller starte et nyt parti.

- Vi har ikke været enige i folketingsgruppen, og det er jo helt fair. Det er politik. Og derfor slutter mit medlemskab af LA efter mere end 10 år her. Men derfor kan vi jo være lige gode venner alligevel, skriver han.

For nylig stod han frem med den erkendelse, at partiet havde taget fejl i EU-politikken.

Det er dog ikke en linje, der var afstemt med folketingsgruppen eller hovedbestyrelsen, som har været uenig i hans linje.

Det blev ikke Simon Emil Ammitzbøll-Bille, der blev leder af partiet, der gik kraftigt tilbage ved folketingsvalget i juni fra 13 til kun fire mandater.

I stedet blev det den 27-årige Alex Vanopslagh.

For nylig meldte den tidligere toppolitiker Christina Egelund sig også ud af partiet, efter at hun ikke opnåede genvalg ved folketingsvalget i sommer.

Der har været spekuleret i, om hun forsøgte at blive ny landsformand for partiet uden at kunne samle opbakning.

Simon Emil Ammitzbøll-Bille udmelding kommer efter internt pres fra partitoppen.

TV2 er i besiddelse af et internt brev, der kræver, at Simon Emil Ammitzbøll-Bille retter ind eller forlader partiet. Brevet er skrevet af et flertal af partiets hovedbestyrelse.

De oplister en række eksempler på kritisabel ageren fra Ammitzbøll-Bille og kalder ham "fraværende" fra arrangementer.

Partiet har været i krise siden valgnederlaget i juni.

- Efter det store valgnederlag i juni har vi naturligt nok forsøgt at genopfinde partiet, men det er blevet tydeligt for mig, at vi ikke har været enige om en ny vej frem. Elastikken holdt ikke længere så at sige, skriver han videre.

Grunden til, at han ikke bliver i partiet og kæmper, er frygten for fløjkampe. Han henviser til borgerkrige i Fremskridtspartiet, De Konservative i 1990'erne og SF forud for regeringskollapset i 2014.

/ritzau/