Flere sygeplejersker, flere pædagoger og millioner af kroner til miljøet.

Regeringen strøer om sig med millioner i den finanslovsaftale, der netop er indgået med De Radikale, SF, Alternativet og Enhedslisten.

Og regningen for de mange tiltag lander især hos to befolkningsgrupper.

Det fortæller Karsten Engmann Jensen, der er personlig økonomisk rådgiver i virksomheden Pengeministeriet.

»Finansloven rammer top og bund. Toppen bliver ramt på forælderkøb og arveafgift. Bunden bliver ramt på de forhøjede cigaretpriser,« siger Karsten Engmann Jensen.

De rigeste danskere bliver ramt af en væsentlig forhøjelse af den afgift, der pålægges, når en virksomhed går i arv.

Arveafgiften for virksomheder har været sænket til 6 procent, men bliver fra 2020 justeret tilbage til 15 procent. Tilbagerulningen ventes at indbringe staten én milliard kroner.

Sammen med en aflyst rabat til hovedaktionærer, øget skat til kapitalfondspartnere og en forhøjet afgift på privatfly rammer arveafgiften de danske virksomhedsejere og navnlig dem, der planlægger et generationsskifte.

»Det er klassisk ræverød politik, hvor det er virksomhederne, der skal betale regningen,« siger De Konservatives formand, Søren Pape Poulsen.

Med finansloven er der også vedtaget nye regler for virksomhedsejere, der køber en lejlighed til deres børn. Før kunne forældre få fuld fradragsværdi for renteudgifter, hvis de benytter virksomhedsskatteordningen. Den går ikke længere:

»Velbjergede danskere har kunnet købe lejligheder til deres børn på favorable vilkår. De bliver ramt, ved at man fjerner skattefordelen. Det kan betyde, at priserne falder og efterspørgslen falder, så det bliver billigere at købe lejligheder i de større byer,« siger Karsten Engmann Jensen.

Han vurderer dog også, at samfundets mest udsatte grupper vil blive ramt af den forhøjelse af cigaretafgiften, der vil betyde, at en pakke smøger stiger fra 40 til 60 kroner per pakke.

»Det rammer førtidspensionister, kontanthjælpsmodtagere og pensionister. Det er dem, der ryger mest, og hvor rygning fylder mest i budgettet. De får et ekstra skub nedad, fordi de skal bruge flere penge på cigaretter,« siger Karsten Engmann Jensen.

Rune Lund, der er finansordfører for Enhedslisten, mener, det er rimeligt, at familieejede virksomheder betaler det samme i bo- og gaveafgift som alle andre. Han erkender dog, at de forhøjede cigaretpriser rammer socialt skævt:

»Hvis man ser på en førtidspensionist, der ikke holder op med at ryge, vil det være socialt skævt. Grunden til, at vi vil have en forhøjelse af prisen på cigaretter, er, at det får mange unge til at holde op med at ryge. Det vil også med tid få en positiv social effekt. Hvis fattige mennesker ikke røg, vil de stå bedre både økonomisk og sundhedsmæssigt. Men lige nu og her er det et af de forslag, som vil øge uligheden. Det må vi være ærlige omkring,« siger Rune Lund.

Søren Pape Poulsen bakker op om forhøjelsen af cigaretpriserne, men ønsker ikke en yderligere stigning, da han mener, det vil øge grænsehandlen.