En tilsyneladende grotesk voldtægtssag fra Køge har torsdag fået Socialdemokratiets retsordfører Bjørn Brandenborgs pis i kog.
Noget nær harmdirrende løfter han derfor nu sløret en smule for den længeventede og omdiskuterede straffereform, som regeringen ventes at præsenterer inden så længe.
»Det lyder som en fuldstændig forfærdelig sag,« siger Brandenborg.
Historien handler om et kvindeligt offer, der var blevet påvirket af alkohol og stoffer gennem flere dage og udsat for seksuelle overgreb af et større antal mænd.
To mænd nægtede sig i grundlovsforhøret skyldige. Bjørn Brandenborg er ikke destomindre sikker på, hvad han mener om sagen.
»Det er vores holdning, at uanset hvad for en straf dem der har begået noget så modbydeligt ville få i dag, så er det for lavt. Derfor arbejder vi i de her timer på at færdiggøre en reform, hvor vi kommer til at skærpe straffene markant. Vi er simpelthen nødt til som samfund at tage skarpere afstand,« siger Bjørn Brandenborg.
Tidligere har det i Berlingske været fremme, at straffereformen efter sigende kommer til at lægge op til en fordobling af straffene for grov og særdeles grov vold.
Desuden skal simpel vold give 50 procent mere i straf. Det sker angiveligt uden at ændre strafferammerne, fordi regeringen vil skrive det ind i bemærkningerne i stedet.
I dag er strafferammen for voldtægt op til otte år og i tilfælde af skærpede omstændigheder op til tolv år.
Du siger, uanset hvilken straf de ville få i dag, så ville den være for lav. Betyder det så, at I også vil hæve straffen til mere end 12 år?
»Problemet er, at strafferammen ikke bliver brugt. Det er derfor, at den straffereform, vi kommer med nu, den kommer til at sørge for, at de strafferammer, der er, kommer til at blive udnyttet mere, end de gør i dag. Så vi kommer til at hæve straffene for voldtægt.«
Ifølge tal fra Danmarks Statistik siden 2007, som Altinget har gennemgået, så kan der være noget om snakken.
Sidste år fandt mediet nemlig, at kun én ud af 1157 udmålte domme for voldtægt lå i den øverste tredjedel af strafferammen.
Men det klassiske modsvar, Brandenborg, er - hvad med resocialisering? Hvorfor er det overhovedet den rette vej at gå med hårdere straffe, hvis de kriminelle ikke bliver bedre mennesker af det?
»Når man læser om sagen fra Køge, så taler det næsten for sig selv, ikke? Det er næsten ikke til at rumme, hvor forfærdelig en forbrydelse, det er,« siger Brandenborg.
Han fortsætter:
»Dér handler det først og fremmest om det offer, der er blevet udsat for den forbrydelse og om, hvad vi som samfund skal finde os i. For hvis man begår så frygtelig kriminalitet, så skal man straffes benhårdt.«
I sagen, du reagerer på, nægter de to sig skyldige. Så er det ikke lidt præmaturt af dig som politiker at melde ud på baggrund af det her, givet at ingen er dømt endnu?
»Jeg afsiger ikke dom i sagen. Jeg kan bare se, at nogen er sigtet for meget voldsomme forbrydelser, og det er jo ikke et enkeltstående tilfælde,« siger Bjørn Brandenborg.
Ifølge B.T.s oplysninger bliver regeringens straffereform præsenteret i slutningen af maj.
