Er straffen for gruppevoldtægt hård nok i Danmark?
Ikke hvis man spørger Dansk Folkeparti.
Derfor præsenterer partiet i B.T. i dag et forslag til en skærpelse af strafferammen.
»Vi ønsker, at der indføres en minimumstraf på seks år for gruppevoldtægter. Det gør vi, fordi vi synes, det er så bestialsk en forbrydelse,« lyder det fra DFs retsordfører, Peter Kofod.
»Vi er trætte af at se meget lave straffe for voldtægter. Det er sådan generelt, at gennemsnitsstraffen ligger på over to år for fuldbyrdede voldtægter, men ikke særligt meget over det. Der forestiller vi os, at når det handler om gruppevoldtægter, så laver vi en minimumsstraf, der starter med at tælle fra seks år.«
Anledningen er en brutal gruppevoldtægtssag fra Aarhus, hvor tre 'ikke etniske danskere' er blevet anholdt.
Ifølge kvindens anmeldelse blev hun holdt fast, mens hun blev voldtaget vaginalt – og forsøgt voldtaget analt.
For Dansk Folkepartis vedkommende, så er det »den sag, der har antændt denne debat, som vi er nødt til at have, selvom der selvfølgelig er det forbehold, at de anholdte ikke er blevet dømt endnu.«
I dag er strafferammen for voldtægt eller voldtægtsforsøg op til otte års fængsel, og der er ingen minimumsstraf. Har voldtægten været særlig grov, kan gerningsmanden blive idømt op til 12 års fængsel.
Hvad er det for nogle konkrete sager, du tænker på, når du siger, at 'I er trætte af at se meget lave straffe'?
»Jamen, jeg synes jo generelt, at vi ser nogle meget lave straffe for en stor gruppe af voldtægtssager, der ligger på de der to og et halvt års fængsel meget ofte. Det vil vi gerne sætte en pind i hjulet på. Det vil vi have stoppet.«
Dansk Folkeparti har tidligere slået på tromme for at indføre en minimumsstraf på fem år for voldtægter.
I den forbindelse viste en måling hos Altinget, at et stort flertal af vælgerne støtter ideen.
Fra eksperter lyder det ofte, at lange straffe er dårlige for folks mulighed for at blive en del af samfundet igen. Det er simpelthen skidt for den såkaldte resocialisering. Vil det her forslag ikke forværre det?
»Jeg er ved at brække mig over resocialisering for at sige det ligeud. Jeg er simpelthen træt af alle de her forskere og eksperter, der mener alt muligt. Hvis vi havde lyttet til dem, så havde Danmark været som Sverige. Så havde det været den samme politik, vi havde ført på rets- og udlændingeområdet som i Sverige. Så nej, jeg giver ikke noget som helst for det der,« lyder det fra Peter Kofod.
Der er ikke noget, der tyder på, at sagen fra Aarhus, hvor de to anholdte havde brug for en tolk i retten, er en enlig svale.
I hvert fald har undersøgelse efter undersøgelse vist, at indvandrere er overrepræsenterede i voldtægtssager.
I Berlingske kunne man fordelen læse, at nylige opgørelser viser, at overrepræsentationen også gælder voldtægter med »flere gerningspersoner.«
»Det er helt klart, at udlændingepolitik betyder noget. Der går en lige linje fra den udlændingepolitik, man fører, til antallet og omfanget af den her slags forbrydelser. Hvis man er i tvivl, så kan man sammenligne Danmark og Sverige. Det har en betydning, hvilken udlændingepolitik, man fører. Og hvis man naivt holder sig for øjnene, så løser vi ikke nogen problemer«, lyder det fra Kofod.
Dansk Folkeparti placerer sig med dette forslag i en voksende række af partier, der har markeret sig på det retspolitiske område efter sommerferien.
Senest var det De Konservatives Mona Juul, der på partiets sommergruppemøde onsdag foreslog, at der indføres en mininumsstraf for banderelaterede lejemord på 16 års fængsel.
Tidligere har Venstre præsenteret et ønske om, at straffene for både vold og økonomisk kriminalitet skærpes.
Også regeringen har retspolitiske planer.
Til efteråret vil man fremlægge et udspil til en ny straffereform.