Hvorfor skal det straffes dobbelt så hårdt at kaste sten mod ordensmagten ved en demonstration for genåbning af det danske samfund, som hvis man kastede den samme sten ved en helt anden demonstration?
En 30-årig kvinde blev for nylig idømt to års fængsel for at opildne til vold mod politifolk ved en Men in Black-demonstration. Hvis demonstration havde handlet om klimaet, skattelettelser, om jorden er flad eller noget helt fjerde, så var hun sluppet med et år.
Flere partier kritiserer den dobbelte straf – blandt andet SF, som selv stemte for loven. Retsordfører for Socialdemokratiet Jeppe Bruus tøver med den udmelding.
»Vi lavede jo den lov på opfordring af Venstre og Dansk Folkeparti. Det kom sig af, at folk stjal håndsprit, som var en knap ressource, da samfundet var i en helt særlig situation. Desuden ville vi gerne undgå, at der opstod svindel med de hjælpepakker, som vi skulle levere til erhvervslivet,« siger Jeppe Bruus.
Så samfundet var i en særlig sårbar situation?
»Ja, vi skulle lave en lov, der virkede præventivt. Vi diskuterede også, om loven skulle gælde for grove forstyrrelser af den offentlige orden og vold mod politiet. Det er loven også omfattet af.«
Her opstår balladen. Alle er enige om, at man ikke skal kaste med sten mod politiet. Men hvorfor er det dobbelt så slemt at kaste sten mod politiet, bare fordi man er til coronademonstration?
»Det er jo domstolene, der skal vurdere, om den konkrete sag relaterer sig til corona. Vi har med åben pande lavet en lov, der handler om, at kriminalitet, der er relateret til corona, skal straffes hårdere. I den konkrete sag er kvinden dømt ved byretten. Hun kan frikendes ved landsretten. Jeg skal ikke stå og dømme hende. Det skal domstolene.«
Det beder jeg heller ikke om. Jeg vil bare gerne vide, hvorfor det er rimeligt, at man straffes dobbelt, hvis man kaster med sten ved en demonstration for genåbning af samfundet, som hvis man gjorde det samme ved en demonstration for – for eksempel – indførelsen af et islamisk kalifat i Danmark?
»Jeg vil ikke forholde mig til den konkrete ved demonstrationen …«
Det gør du heller ikke.
» … men rent overordnet vedtog vi den lov, fordi vi står i en ekstraordinær og sårbar situation. Vi mener, at kriminalitet, der relaterer sig til den situation, skal medføre en hårdere straf.«
Synes du, at der er tegn på, at denne lov har ramt skævt?
»Her synes jeg, man skal være varsom med at udtale sig om en dom, som er anket og fortsat verserer. Det synes jeg, alle skal anstrenge sig for.«
Ok. Så det er et nej … eller hvad?
»Jeg vil ikke udtale mig om en dom, som bliver anket. Men jeg vil gerne forholde mig til det overordnede i loven.«
Derfor spørger jeg også, om du synes, der er tegn på, at denne her lov rammer skævt. At den rammer områder, hvor det ikke er rimeligt, at folk får dobbelt straf?
»Indtil videre har de domme, som er faldet, handlet om økonomisk kriminalitet eller tyveri af værnemidler. Vi må så se, hvordan det går med de verserende sager.«
Du kan ikke sige, om denne her lov har ramt skævt?
»Det har jeg jo ikke belæg for at udtale mig om. Den verserende sag er jo anket, og så må vi se, hvor den havner henne. Det er op til domstolene at vurdere, men vi vedtog de paragraffer med åben pande.«
Det er fint nok, at du siger, I vedtog loven med åben pande, men er det rimeligt, at man skal straffes dobbelt så hårdt, når man kaster med sten i forbindelse med en demonstration om genåbning frem for indførelsen af et islamisk kalifat eller noget andet, vælg selv?
»Jamen, for mig handler det ikke så meget om demonstration. For mig handler det også om at beskytte vores politifolk. Derfor har vi skærpet straffen for vold mod politiet for nylig. Og det at demonstrere mod corona, for genåbning, eller fordi man mener, regeringen er dum, det synes jeg, man skal gøre alt det, man vil. Det er en hjørnesten i samfundet. Derfor har jeg ingen kritik af, at folk demonstrerer.«
Nej, det tror jeg heller ikke, du har. Det er alene den der dobbeltstraf, som jeg hæfter mig ved?
»Jeg ved ikke, om jeg kan komme det nærmere. Jeg har forsøgt at svare efter bedste evne.«
Ja, men du svarer ikke helt på spørgsmålet.
»Jeg har i hvert fald svaret på det en del gange. Jeg kommer det ikke nærmere.«
