Rekordhøje priser udløser kritik af regeringen: 'Det går udover mange danskeres pengepung'

Kigger man mod brændstofstanderne mandag, kan man være vidne til en historisk rekord.

Brændstofpriserne tager endnu et nøk opad, og dieselprisen når ifølge FDM det højeste niveau nogensinde.

Nu har Danmarksdemokraternes formand, Inger Støjberg, fået nok. 

»Min veninde i Sverige kunne i går tanke diesel for 22,54 svenske kroner – svarende til cirka 15 danske kroner. Jeg kunne på samme tidspunkt tanke for 18,99 danske kroner,« skriver hun i et opslag på Facebook og fortsætter: 

»Hvorfor skal danske bilister betale så meget mere? Fordi den danske regering og et flertal i Folketinget har lagt enorme afgifter på diesel og benzin.«

Da B.T. får fat på Danmarksdemokraterne, uddyber partiets finansordfører, Dennis Flydtkjær, Støjbergs kritik. 

»Vi har en regering, som på ingen måde har øje for de energipriser, der lige nu presser rigtig mange familier,« siger han til B.T.

Ifølge FDMs seneste opdatering koster en liter benzin på en bemandet tankstation mandag 17,89 kroner, mens diesel er oppe i 19,19 kroner literen.

Dermed er dieselprisen steget med 20 øre siden fredag, hvor den lå på 18,99 kroner literen.

»Jeg tror, at priserne bliver ved med at være høje i lang tid, og derfor synes jeg, at Folketinget og regeringen bør give en hjælpende hånd til danskerne,« siger Dennis Flydtkjær.

Men regeringen har allerede givet en hjælpende hånd ved at vedtage en midlertidig forhøjelse af kørselsfradraget. Så de gør jo også noget? 

»Det er rigtigt, og det er også positivt, så det stemte vi for. Problemet er bare meget større end dem, der kører på arbejde. Der er masser af andre mennesker, der er ramt af de her høje priser, og dem synes vi også, man burde hjælpe,« siger han.

Her peger han blandt andet på pensionister, personer uden for arbejdsmarkedet og virksomheder, der er afhængige af at transportere varer.

Mens 22 EU-lande allerede har sænket afgifterne på benzin og diesel, er Danmark blandt de lande, der ikke er fulgt trop.

Det mener Dennis Flydtkjær, at regeringen bør gøre.

»Det er godt, at man har gjort noget, men problemet rammer bare meget bredere. Mange mennesker bor et sted, hvor man har brug for en bil til at køre børnene til fodbold eller handle i et supermarked. Det går ud over mange danskeres pengepung,« siger han.

Danmarksdemokraterne er ikke det eneste parti, der råber vagt i gevær. Mandag har DFs Morten Messerschmidt ligeledes indkaldt til en hastedebat om emnet. 

Der er heller ikke meget, der tyder på, at priserne er på vej ned.

Brændstofpriserne herhjemme ligger markant højere end for blot få måneder siden.

Prisstigningerne skal blandt andet ses i lyset af situationen i Mellemøsten, hvor Houthi-bevægelsen er ved at få kontrol over det vigtige oliestræde Bab el-Mandeb, mens Iran fortsat blokerer skibsfarten gennem Hormuzstrædet.

B.T. har spurgt skatte- og vækstminister Jakob Engel-Schmidt (M), hvordan han forholder sig til Dennis Flydtkjærs kritik, og om regeringen overvejer at sænke afgifterne på benzin og diesel som følge af de stigende priser.

Ministeren har ikke ønsket at medvirke i artiklen. 

I juni skrev han dog til B.T., at han var »utrolig glad« for, at regeringen hurtigt havde fundet en model, der hjælper dem, der hver dag pendler til arbejde.

»Når det er sagt, har vi i regeringsgrundlaget lagt op til en række andre tiltag, som kommer alle danskere til gode, som vi løbende kommer til at præsentere,« lød det fra Jakob Engel-Schmidt.

En midlertidig forhøjelse af befordringsfradraget er vedtaget for resten af 2026.