Nye tal viser, at benzin- og dieselbilister kan ende med en ekstraregning på knap 4.000 kroner i år. Regeringen afviser fortsat at gøre som en lang række andre EU-lande og sænke afgifterne.
Omkring 1,5 millioner danskere kører fortsat benzin- eller dieselbil, mens regeringen satser på grøn omstilling og flere elbiler.
For dem er det blevet markant dyrere at være bilist i 2026.
Først kom den stigende grønne ejerafgift. Siden er priserne på benzin og diesel blevet presset op af uro på oliemarkedet på grund af krigen i Iran.
Ifølge beregninger, som FDM har lavet for B.T., har krigen i Iran været forbundet med en betydelig ekstraregning:
»For en dieselejer som kører 20.000 kilometer om året, og hvis kørsel fordeles ligeligt, så er merudgiften 1.037 kroner i de 100 dage, som konflikten nu har varet. For benzinbilejeren er merudgiften på 858 kroner,« oplyser politisk chef Torben Lund Kudsk.
Mens 22 EU-lande de seneste måneder har hjulpet deres bilister, så er Danmark blot et af fem lande, som har fastholdt sine afgifter.
Det er på trods af, at nogle af de allerførste ord, som statsminister Mette Frederiksen ytrede om den nye firkløverregering, var, at den »målrettet ønsker at hjælpe de danskere, der er blevet hårdest ramt af stigende benzin- og dieselpriser«.
I stedet står det eksempelvis beskrevet i regeringsgrundlaget, at en ekspertgruppe skal se på, »hvordan elbilen kan blive et reelt alternativ for alle indkomstgrupper«.
FDM vurderer, at hvis der ikke sker ændringer i afgifter eller priser, så vil ekstraregningen i 2026 blive omkring 3.800 kroner og for benzinbilejere 3.125 kroner.
Ifølge Venstres finansordfører Stephanie Lose udgør det nye regeringsgrundlag derfor ligefrem »et svigt«.
»Der er ikke noget som helst konkret på nuværende tidspunkt fra regeringen til de mennesker, der er afhængige af en bil. Selv de ting, der står lidt om, er de ikke engang konkrete på.«
Her henviser Stephanie Lose til regeringens forslag om midlertidigt at forhøje befordringsfradraget. Et forslag, hvis præcise betydning i skrivende stund er uklar.
FDM oplyser til B.T., at hvis befordringsfradraget skal afspejle stigningen i brændstofpriser, skal det øges med hele 30 procent.
Venstre foreslog selv i valgkampen, ligesom Danmarksdemokraterne og Dansk Folkeparti, at sænke benzin- og dieselafgifterne til EUs minimumssats på henholdsvis 2,67 kroner per liter for benzin og 2,46 kroner per liter for diesel resten af året.
Det ville koste cirka 3,5 milliarder kroner ifølge partiet.
»Det er både relativt håndgribeligt og hjælper folk med at komme både på arbejde og til børnenes fritidsaktiviteter. Det er også det, man har gjort i landene omkring os.«
Men Stephanie Lose, hvorfor ikke afvente, at den ekspertgruppe, som du selv var med til at nedsætte, kommer med sit bud på, hvordan den fremtidige beskatning af biler kan se ud?
»Dens konklusion skal først bruges fra 2027. Når vi er kommet med dette forslag, så er det på grund af den situation, der er opstået som følge af lukningen af Hormuzstræde.«
Når Venstre i modsætning til DF ikke ønsker permanent at sænke afgifterne på benzin og diesel, så skyldes det blandt andet, at man i partiet mener, at »der på den lange bane er behov for at gøre det mere attraktivt at købe andre biler end fossile.«
Danmarksdemokraternes finansordfører Dennis Flydtkjær er enig i kritikken.
»Danskerne kan ikke bruge det til noget lige nu, at der er nedsat en kommission. Det er nu, der er en krig i Iran, og priserne er høje,« siger Flydtkjær til B.T. og fortsætter:
»Regeringen svigter bilejerne. Det er alt for dyrt for almindelige danskere at få hverdagen til at hænge sammen. Regeringens argument er, at folk bare må skifte til elbiler eller kollektiv transport, men det er altså ikke for alle, at det er en mulighed.«
I en skriftlig kommentar til B.T. udtaler skatte- og Vækstminister Jakob Engel-Schmidt (M), at regeringen er opmærksom på udfordringen.
»Derfor har det været en af mine topprioriteter i mine første timer som skatte- og vækstminister at få sat gang i en løsning, som skal tackle udfordringen. Mit ministerium arbejder allerede på højtryk med forskellige modeller, som jeg glæder mig til at fortælle mere om, så snart de er klar,« lyder det fra ministeren, der vender kanonerne den anden vej:
»Men modsat de blåsorte partier, som bare vil gøre den kulsorte energi billigere at hælde i tanken – og samtidig enøjet give Mellemøsten en konkurrencefordel – mener jeg naturligvis, at den rigtige løsning skal være grøn og gøre Danmark mindre afhængig af fossile brændsler.«
Flere afgiftsstigninger venter bilejerne.
Fra 2027 vil den såkaldte udligningsafgift, som der er på dieselbiler, stige med ni procent. Samtidig indfører EU i 2028 et såkaldt CO₂-kvotesystem, der betyder, at alt brændstof bliver dyrere.
