Næsten 5.000 opkald til 112 er ikke blevet besvaret.

Det skal en ‘tilbundsgående’ undersøgelse belyse årsagerne til. En ekstern lægeekspert er indkaldt til at bistå undersøgelse, men derudover er det Region Hovedstaden, der har til opgave at undersøge … selvsamme Region Hovedstaden.

Det har fået politiske modstandere af Regionsrådsformand Lars Gaardhø (S) j til tasterne. Byråds og regionsrådsmedlem fra Dansk Folkeparti Finn Rudaizky skriver i et debatindlæg i lokalmediet Havnefronten, at undersøgelsen er 'grotesk’.

»Hvorfor regionen vælger at spille hasard med borgernes tillid til så vigtige og vitale samfundsområder går over min forstand. Det er nu og her regionen bør vise, at den har mod og vilje til at lægge alt frem for eksterne eksperter og få en helt uvildig vurdering af det katastrofale forløb, som vi har været vidne til i de seneste dage,« skriver Finn Rudaizky (O) i debatindlægget.

 Finn Rudaizky (DF) er bekymret over regionsrådets fortsatte troværdighed. Arkivfoto: Scanpix
Finn Rudaizky (DF) er bekymret over regionsrådets fortsatte troværdighed. Arkivfoto: Scanpix Foto: Kristian Juul Pedersen
Vis mere

Regionrådsformand svarede efter tirsdagens møde i Regionsrådet på kritikken om den manglende eksterne undersøgelse.

»Det synes jeg på nuværende tidspunkt ikke, der er behov for (en ekstern undersøgelse red.). Det er vigtigt for mig, at der kommer en afklaring hurtigst muligt, for der skal være tryghed omkring 112,« sagde Lars Gaardhøj til Ritzau tirsdag aften.

Fortørnede Finn Rudaizky er bekymret på baggrund af regionsrådets beslutning.

»Borgerne må også ryste på hovedet, og jeg kan frygte, at endnu flere dygtige medarbejdere vil søge væk fra regionen, simpelthen fordi den ikke er en ansvarlig arbejdsgiver,« skriver Finn Rudaizky.

Lars Gaardhøj er spidskandidat for Socialdemokratiet til det kommende regionsådsvalg. Arkivfoto: Scanpix
Lars Gaardhøj er spidskandidat for Socialdemokratiet til det kommende regionsådsvalg. Arkivfoto: Scanpix Foto: Claus Bech
Vis mere

B.T. har forsøgt at få fat i Finn Rudaizky og regionsrådsformand Lars Gaardhøj til en uddybende kommentar, men det er i skrivende stund ikke lykkedes.