Regeringen vil give børn og unge under 18 år ret til juridisk kønsskifte

Hvis man som barn eller ung føler, at man er født i den forkerte krop, skal man have lov til at ændre sit personnummer, så det stemmer overens med det køn, man føler sig som.

Det mener regeringen, der nu kommer med et historisk udspil, der skal sikre, at personer under 18 år kan få ret til det, der kaldes juridisk kønsskifte.

»Det kan være en stigmatiserende oplevelse for børn og unge, hvis andre tager udgangspunkt i kønnet på papiret og ikke det, de føler sig som,« fortæller ligestillingsminister Mogens Jensen (S) om udspillet.

»Vi stiller os på børnene og de unges side i denne mulighed for at få de to ting til at stemme overens.«

Både Radikale Venstre, Enhedslisten, Socialistisk Folkeparti og Alternativet bakker op om forslaget, mens blå blok er imod, lige med undtagelse af Venstre, der vil se arbejdsgruppens anbefalinger, før de tager stilling.

Dermed lader regeringens udspil, som indeholder i alt 10 initiativer, der skal sikre lige rettigheder og muligheder for LGBT+-personer, til at blive en realitet.

»Samlet handler det om, at vi skal have et Danmark, hvor man ikke skal opleve diskrimination eller andre udfordringer, fordi man er LGBT+-person. Et Danmark med plads til alle.«

Netop spørgsmålet om juridisk kønsskifte til børn og unge har været taget op flere gange og er desuden en del af den historiske LBGT+-handlingsplan, som VLAK-regeringen præsenterede i 2017.

Hidtil har man diskuteret, hvor en eventuel aldersgrænse skulle ligge. Nogle har ment, at en sådan grænse skulle ligge på seks år. Andre på 15 år. Regeringen har valgt slet ikke at sætte en grænse.

»Vi kan se, at langt de fleste transkønnede børn finder ud af det, når de kommer hen mod puberteten. De skal have mulighed for at skifte.«

»Men der er også tilfælde, hvor børnene er yngre, og hvis man med sine forældre kommer frem til, at man føler sig som et andet køn, skal dette naturligvis også anerkendes.«

Derudover er der i dag ingen nedre grænse for behandling af transkønnede børn.

»De to ting følges jo ad. Og man kan sige, at et skift af personnummer er en uskyldig ting, der hurtigt kan laves om. Børnene bliver altså ikke påført noget livsvarigt.«

Børn under 15 år skal have deres forældres samtykke, og alle skal, inden de kan skifte deres juridiske køn, igennem 'alderssvarende rådgivning'.

»Vi skal sikre, at barnet og forældrene er oplyste om den betydning, et juridisk kønsskifte har. Det er en dialog og ikke en vurderingssamtale, hvor man kan afvise barnets ønske,« fortæller Mogens Jensen.

Det er endnu ikke afklaret, hvem der skal stå for rådgivningen, men et bud kunne være en familieretsrådgiver eller Børns Vilkår – i hvert fald nogen, der er vant til at tale med børn.

Modstandere af juridisk kønsskifte for børn har gennem tiden argumenteret for, at børn ikke er i stand til at forstå konsekvensen af en sådan beslutning. Mogens Jensen forsikrer dog, at man altid kan skifte tilbage. Ikke, at han forventer, at mange vil gøre det.

Andre har argumenteret for, at der uanfægteligt er forskel på mænd og kvinder. At et juridsk kønsskifte derfor kan skabe problemer i sundhedsvæsnet.

Rent sundhedsmæssigt er der jo forskel på, hvordan man behandler mænd og kvinder. Hvordan sikrer man, at en dreng – som er født med kvindelige kønsorganer – får den rette behandling, når han i systemet er registreret som dreng?

»Det er jo klart, at der vil være en række praktiske spørgsmål i denne sammenhæng, og de skal håndteres.«

I forbindelse med at udspillet er blevet udarbejdet, har man været i dialog med fagpersoner samt dem, det hele handler om, nemlig de transkønnede børn, og man har kigget på undersøgelser.

Med udgangspunkt i dette vurderer man ikke, at den sundshedsmæssige behandling vil blive et problem.

Og da der i dag ikke er forskellige tilbud til drenge og piger, idet eksempelvis HPV-vaccinering eksempelvis tilbydes begge køn, ligger der heller ikke en udfordring her.

Ifølge Mogens Jensen er ændringen af cpr-nummeret et ganske lille indgreb, som kan få enorm betydning for den enkelte.

»Hvis du som transperson kommer i klemme, fordi der bliver stillet spørgsmål til dit køn, og fordi du konstant skal forklare dig, fordi du føler dig under mistanke for at lyve, har det betydning.«

»Det er et urimeligt pres, der kan løses meget simpelt, og som ikke har indvirkning på nogen andre.«